Kapitel 7 – Elevernes og lærlingenes retlige forhold

§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a og § 66 p, stk. 1. Aftalen skal omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan én gang mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed, indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en oplæringsperiode af en uddannelses hovedforløb, idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser, og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden oplæringsperioder.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og oplæringsophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens eller lærlingens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven eller lærlingen tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og oplæringsophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes, lærlingenes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 48 a. Der kan mellem kommende elever og lærlinge samt elever, som er mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, og en eller flere virksomheder indgås et lærepladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Stk. 2. Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et lærepladstilsagn, ikke senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb en uddannelsesaftale, bortfalder lærepladstilsagnet.

Stk. 3. § 62 finder tilsvarende anvendelse for lærepladstilsagn.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til lærepladstilsagn.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven eller lærlingen deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever og lærlinge til skole.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevers og lærlinges adgang til ophold på kostafdelinger i forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Skolen fastsætter ordensregler for elever og lærlinge i skolens erhvervsuddannelser. Elever og lærlinge, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af foranstaltninger over for elever og lærlinge, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, og regler om elevers og lærlinges frivillige medvirken i skolens test for rusmidler.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 50 a. Bliver skolen bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, skal skolen straks udskrive eleven eller lærlingen.

§ 51. Skolen tilbyder elever og lærlinge skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens eller lærlingens uddannelse taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever og lærlinge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever og lærlinge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 53 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

§ 54. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til elever og lærlinge under oplæringsophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever og lærlinge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven eller lærlingen og virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål, hvis eleven eller lærlingen

1. på grund af sygdom er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,

2. er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2, og § 51, stk. 1,

3. har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller

4. har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3. Virksomheden skal rette henvendelse til det faglige udvalg, hvis der ikke er enighed mellem eleven eller lærlingen og virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven eller lærlingen ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor. Det faglige udvalg fastsætter herefter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget, eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af oplæringstiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev eller lærling af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

Stk. 4. At en elev eller lærling gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

Stk. 5. At en elev eller lærling opgiver at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau som forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev eller lærling fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Stk. 2. Beskikkelse af formanden og de faste medlemmer sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse.

Stk. 3. Der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer, og der kan beskikkes en stedfortræder for formanden. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald. Direktøren i Nævnenes Hus beskikker efter anmodning fra nævnets formand og efter indstilling fra en indstillende organisation en ad hoc-stedfortræder til et bestemt møde, hvis såvel det faste medlem som dettes stedfortrædere er forhindret i at deltage i mødet.

Stk. 4. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at 1 medlem udpeges af arbejdsgiversiden og 1 af arbejdstagersiden.

Stk. 5. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Formanden kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt grundlag.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed, om behandling af sager om seksuel chikane og om prioritering af disse sager, og om behandling af sager på skriftligt grundlag.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever og lærlinge er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter lov om arbejdsskadesikring gælder for oplæringstiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers og lærlinges skader under skoleoplæring eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

Kapitel 7 a

Lærepladssøgning, registrering som lærepladssøgende, skoleoplæring m.v.

§ 66 a. Skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skoleoplæring 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skoleoplæring dog tillige tilbydes elever og lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Kravet om afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 4. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med skoleoplæring.

Stk. 5. Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet. Tilsvarende gælder, i tilfælde af at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

§ 66 b. Skoleoplæring udbydes i skoleoplæringscentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre.

Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever og lærlinge, som afslutter et grundforløb på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk.1, modtager tilbud om skoleoplæring i et skoleoplæringscenter.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring.

Stk. 4. Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, og den indtræder fra skolens modtagelse af elevens eller lærlingens ansøgning om optagelse til skoleoplæring.

§ 66 c. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes og lærlingenes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes og lærlingenes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes og lærlingenes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som lærepladssøgende. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne og lærlingene optages i et register over lærepladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skoleoplæringsforløbet. Regler om elevers og lærlinges aktivitet som lærepladssøgende fastsat efter 2. pkt., herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb. Regler om elevers og lærlinges registrering som lærepladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb, og elever og lærlinge, som har tilmeldt sig som lærepladssøgende uden for skoleoplæring. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.

§ 66 d. Skoleoplæring omfatter for den enkelte elev eller lærling højst halvdelen af uddannelsens samlede oplæringstid, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis skolen ikke kan sikre eleven eller lærlingen en læreplads i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af oplæringen, skal eleven eller lærlingen tilbydes supplerende skoleoplæring.

Stk. 3. Skolen kan give supplerende skoleoplæring til elever og lærlinge, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en oplæringsvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven eller lærlingen modtager supplerende skoleoplæring, og eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

Stk. 4. Skolen kan endvidere give supplerende skoleoplæring til elever og lærlinge, der som led i forsøg, som er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven eller lærlingen kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i skoleoplæring.

§ 66 e. Elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

§ 66 f. Oplæring i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven eller lærlingen om en delvis oplæring, hvis eleven eller lærlingen skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven eller lærlingen modtager sædvanlig elev- eller lærlingeløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven eller lærlingen er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers, lærlinges og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.

Stk. 3. Ulønnet oplæring i en virksomhed for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til oplæring af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af højst 3 uger for den enkelte elev eller lærling i samme virksomhed og højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring under skoleoplæring. 1. pkt. berører ikke muligheden for elever og lærlinge i skoleoplæring for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+-programmet og lignende udvekslingsprogrammer.

Stk. 4. Aftaler om delvis oplæring, jf. stk. 1, kan kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed.

§ 66 g. Skoleoplæring følger de regler om oplæring, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.

Stk. 2. Skolen tilrettelægger skoleoplæringen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en elev eller lærling før gennemførelse af den tilhørende oplæring skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver. Skoleoplæring kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer og ydelser.

§ 66 h. Eleven eller lærlingen modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skoleoplæring udstedes af skolen.

§ 66 i. Skolen og eleven eller lærlingen skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3. Skolen skal frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb, dog 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning.

Stk. 2. En elev eller lærling, der er registreret som lærepladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist læreplads, såfremt eleven eller lærlingen kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte læreplads, uden tab af uddannelsestid. Elever og lærlinge, som afslår at modtage lærepladsen, slettes af lærepladsregisteret. Elever og lærlinge i skoleoplæring skal forlade skoleoplæringen, når lærepladsen tiltrædes, eller hvis eleven eller lærlingen afslår at modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever og lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.

Stk. 3. Når en elev eller lærling indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.

Stk. 4. Deltagelse i skoleoplæring medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når en elev eller lærling indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev eller lærling har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven eller lærlingen har haft en delaftale, i prøvetiden.

§ 66 j. Skolens afgørelse om en elevs eller lærlings optagelse til eller ophør med skoleoplæring kan af eleven eller lærlingen inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven eller lærlingen kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.

Stk. 2. Klager efter stk. 1 sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om skolers og skoleoplæringscentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever og lærlinge fra skoleoplæring og andre sager om elevers og lærlinges retsstilling og om behandling af elevers og lærlinges klager over sådanne afgørelser.

§ 66 k. Skolen udbetaler en skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge, der er i skoleoplæring, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleoplæringsydelsen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever og lærlinge deltage i supplerende skoleoplæring, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af lønudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for elever og lærlinge, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever og lærlinge, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 5. Afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

Stk. 6. Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 7 b

(Ophævet)

Kapitel 7 c

Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret erhvervsuddannelse)

§ 66 p. Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

Stk. 2. Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en institution for forberedende grunduddannelse herom.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2.

§ 66 q. Adgang til fgu-baseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en institution for forberedende grunduddannelse i forbindelse med gennemførelse af en produktionsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse, har vurderet, at eleven eller lærlingen ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra en institution for forberedende grunduddannelse af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til fgu-baseret erhvervsuddannelse.

§ 66 r. Fgu-baseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og oplæring i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.

Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse.

Stk. 3. Eventuel oplæring i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven eller lærlingen om en delvis oplæring, hvis eleven eller lærlingen skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

§ 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver og funktioner som oplæringsvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse.

§ 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever og lærlinge, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever og lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.

Kapitel 7 d

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

§ 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.

§ 66 v. Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv.

Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens eller lærlingens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven eller lærlingen og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra ½ dag og op til 5 dage, som ligger ud over undervisningstiden.

Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eller lærlingens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed.

§ 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers og lærlinges fritagelse for skole- og oplæringsdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannelsen for voksne efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.

§ 66 y. Skolen vejleder eleven eller lærlingen og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer inden for følgende rammer:

1. Elever og lærlinge, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb. Elever og lærlinge, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.

2. Elever og lærlinge, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med oplæring og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del.

3. Elever og lærlinge, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del.

Stk. 2. Ønsker eleven eller lærlingen det, kan uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, afkortes på baggrund af elevens eller lærlingens individuelle kompetencer.

Stk. 3. I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager eleven eller lærlingen under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes i medfør af § 66 z.

§ 66 z. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev eller lærling kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens eller lærlingens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.