← Gassikkerhedsloven

§ Gassikkerhedsloven · kapitel 20 af 20

Kapitel 10 – Ikrafttrædelse, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

LBK nr 257 af 09/02/2026

Ikrafttrædelse

§ 32. Loven træder i kraft den 21. april 2018.

Stk. 2. Lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014, ophæves.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

Ændringer i anden lovgivning

§§ 33-34. (Udelades)

Territorial gyldighed

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1533 af 18. december 2018 om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:


§ 38. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 37, stk. 1, nr. 8-10, træder i kraft den 16. juli 2021.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 40.

§§ 39-40. (Udelades)

§ 41. Regler fastsat i medfør af lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven, lov nr. 61 af 30. januar 2018, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, og lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.


Lov nr. 1637 af 16. december 2025 om ændring af lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven), (Udvidelse af lovens anvendelsesområde og indførelse af regler om godkendelse af tredjeparter) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Erhvervsstyrelsen, den 9. februar 2026

Katrine Winding

/ Heidi Osmann Pedersen