Fyrværkeriloven § 3
§ 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
-
opbevaring, overdragelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
-
anvendelsesklassifikation og tekniske sikkerhedskrav til fyrværkeriartikler og andre pyrotekniske artikler, herunder krav om mærkning og brugervejledning og sikkerhedsinformation i forbindelse med opbevaring, anvendelse og håndtering,
-
krav om prøvning og godkendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, herunder krav om fremlæggelse af dokumentation for godkendt transportklassifikation,
-
forbud imod salg til personer under 18 år af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler samt kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrværkeri,
-
uddannelse, herunder krav om efteruddannelse og godkendelse af festfyrværkere,
-
meddelelse af tilladelser og godkendelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, herunder bestemmelser om vilkår,
-
tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser udstedt i medfør af denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov bortset fra i de af § 2 a, stk. 5, omfattede tilfælde,
-
krav om, at en ansøger om godkendelse efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov har tegnet ansvarsforsikring,
-
overgangsordninger vedrørende tilladelser og godkendelser meddelt i medfør af denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov,
-
kontrol med transportklassifikation af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der opbevares eller fremstilles,
-
placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler,
-
foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand ved opbevaring, anvendelse, håndtering og fremstilling af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, herunder brandvagt i forbindelse med anvendelse af fyrværkeri, og
-
bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser på fyrværkeriområdet i henhold til EU-retten.
Kilde: Retsinformation.dk