Kommunestyrelsesloven § 11s
§ 11
Stk. 1-3. (Udelades)
Stk. 4. § 4, nr. 31,8) finder til og med den 31. december 2024 ikke anvendelse på midler, som kommuner og regioner inden lovens ikrafttræden har anbragt i alternative investeringsfonde.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse og et regionsråd kan fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 træffe beslutning om, at henholdsvis kommunalbestyrelsens og regionsrådets medlemmer for funktionsperioden, der påbegyndes den 1. januar 2026, kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende for den kommende funktionsperiode efter den 30. juni 2025.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 5. januar 2026
P.M.V.
Andreas Wibe Poulsen
/ Hans B. Thomsen
Officielle noter
Slutnoter
1) Ved kongelig resolution af 5. april 2022 blev indenrigs- og sundhedsministerens beføjelse efter § 67, stk. 2, til at beskikke det medlem af Kommunernes Lønningsnævn, der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, overført fra indenrigs- og sundhedsministeren til finansministeren pr. 1. juni 2022. Kommunernes Lønningsnævn består herefter af 7 medlemmer og stedfortrædere for disse, der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren, og 1 medlem og stedfortræder for denne, der beskikkes af finansministeren.
2) Lovændringen vedrører § 16 f, § 48 a og § 65 d og ændrer overalt i loven »statsforvaltningen« til »Ankestyrelsen«.
3) Lovændringen vedrører § 48 a.
4) Lovændringen vedrører § 63 b.
5) Lovændringen vedrører § 8, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., § 10 a, § 16, stk. 3, 5, 6, 9 og 10, og stk. 11, litra b, c og d, stk. 12, 1. pkt., og stk. 13 og 14, § 16 a, stk. 4 og 6-8, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, § 16 b, stk. 4-6, § 16 c, stk. 2, § 16 d, stk. 4-6, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 44, § 60, stk. 4, § 60 a, stk. 4, og § 60 b.
6) Lovændringen vedrører § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 16, stk. 5, 4. pkt., og § 16, stk. 6, 1. pkt.
7) Lovændringen vedrører § 60 a, stk. 4.
8) Lovændringen vedrører § 44, stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk