§ Frekvensloven · kapitel 28 af 28
Kapitel 14 – Ikrafttræden m.v.
LBK nr 119 af 21/01/2026
§ 55. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
§§ 56-57. (Udelades)
§ 58. Tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i § 57, stk. 1, eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation forbliver i kraft.
Stk. 2. Mobiltilladelser udstedt i medfør af lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation bortfalder, hvis de frekvenstilladelser, der er knyttet til mobiltilladelserne udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, ikke længere er i kraft.
Stk. 3. Denne lov og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud gennemført i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, løber uden ansøgning videre i perioder fastsat i forbindelse med den enkelte auktion eller offentlige udbud.
Stk. 5. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, eller lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kun kan ske efter Digitaliseringsstyrelsens forudgående godkendelse.
Stk. 6. Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om varigheden for tilladelser udstedt før den 1. juli 1997, som ikke allerede har en fastsat varighed.
§ 59. (Ophævet)
§ 60. (Udelades)
§ 61. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 69
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Lov nr. 131 af 16. februar 2016 (Ændring af auktions- og udbudsbestemmelser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
§ 4
Stk. 1. Tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet forbliver i kraft.
Stk. 2. § 13, § 21, stk. 1-3, og §§ 22-26, 39-44, 46, 47 og 50-54 i lov om radiofrekvenser finder anvendelse på tilladelser omfattet af stk. 1.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1833 af 8. december 2020 (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. december 2020.
Stk. 2-3. (Udelades)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 698 af 20. juni 2025 om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden9), jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 1787 af 29. december 2025 (Styrket beredskab på transportområdet m.v. og præcisering af politiets adgang til at neutralisere droner m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2-4. (Udelades)
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Digitaliseringsstyrelsen, den 21. januar 2026
Lars Bønløkke Lê
/ Andreas Da Cunha-Bang
Officielle noter
EU Noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.
Slutnoter
-
Komma i sætningen fremgår ikke af lov nr. 131 af 16. februar 2016, men er indsat administrativt.
-
Komma i sætningen fremgår ikke af lov nr. 131 af 16. februar 2016, men er indsat administrativt.
-
Komma i sætningen fremgår ikke af lov nr. 1833 af 8. december 2020, men er indsat administrativt.
-
Lovændringen vedrører §§ 1 a-1 c og § 47, stk. 1 og stk. 4.
-
Lovændringen vedrører § 9, stk. 3, nr. 5-7, § 10, stk. 3 og 4, § 11, stk. 3 og 4, § 12, stk. 3 og 4, §§ 15-18, § 54, stk. 1, nr. 2, og § 59.
-
Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 1, § 1, stk. 2-3, § 2, stk. 5, § 7, stk. 6, 2. pkt., § 7 a, § 9, stk. 3, nr. 2, § 10, stk. 2, nr. 1 og 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, nr. 6, § 12, stk. 2, nr. 1-2 og 4-5, § 12, stk. 3, § 14, stk. 1, nr. 2-7, § 14, stk. 5, § 19, § 21, stk. 3, § 22 a, § 42, stk. 1, nr. 1 og 3, § 42, stk. 2, nr. 1 og 2, 44, stk. 1, § 45, stk. 3, § 51 a, § 54, stk. 1, nr. 5 og fodnoten til lovens titel.
-
Lovændringen vedrører § 6, stk. 1 og 6, § 10, stk. 3, nr. 4, § 11, stk. 3, nr. 3, § 23, stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 2, § 32 a og § 48.
-
Forsvarsministeren satte ved bekendtgørelse nr. 853 af 23. juni 2025 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. og § 34, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer lovens §§ 1-14, §§ 16-23 og § 25 i kraft den 1. juli 2025.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 3 og 4, og § 6, stk. 5.