§ Færdselsloven · kapitel 42 af 42
Kapitel 21 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. for lovens øvrige regler
LBK nr 118 af 12/01/2026
§ 139. De bestemmelser i loven, som ikke er sat i kraft ved § 135, stk. 1 og 2, træder i kraft den 1. maj 1977.
Stk. 2. Transportministeren kan dog bestemme, at lovens regler om vægt og akseltryk træder i kraft på et tidligere tidspunkt, og at de tilsvarende regler i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, samtidig ophæves.
§ 140. Den 1. maj 1977 ophæves færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, bortset fra §§ 73-73 e, som affattet ved lov nr. 363 af 13. juni 1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og § 69, stk. 1, sammenholdt med de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter, hvilke bekendtgørelser udstedt i henhold til den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. maj 1977. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde. § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 15, samt § 119 finder tilsvarende anvendelse.
§ 141. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der regelmæssigt har kørt traktor, uden at aflægge køreprøve kan erhverve kørekort til traktor med adgang til at foretage den kørsel, der omhandles i § 74.
§ 142. § 105, stk. 3, har virkning for skader, der er forvoldt efter lovens ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden den 1. maj 1977, og som ikke opfylder kravene i § 105, stk. 3, ændres i overensstemmelse med denne bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning herom. Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af forsikringen, der følger af 2. pkt.
§ 143. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 440 af 6. maj 2025 om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og lov om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lov nr. 566 af 27. maj 2025 om ændring af færdselsloven (Revision af forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder og obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lov nr. 567 af 27. maj 2025 om ændring af færdselsloven (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige og nedsættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe af kørekort til almindelig bil (kategori B) m.v.)4) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Kørekort udstedt i medfør af bekendtgørelse nr. 1594 af 12. december 2016 vedbliver at være gyldige, indtil de udløber i henhold til de til enhver tid gældende regler om kørekorts gyldighed.
Lov nr. 698 af 20. juni 2025 om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.6)
Stk. 2.-3. (Udelades)
Lov nr. 753 af 20. juni 2025 om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje og hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1787 af 29. december 2025 om ændring af færdselsloven, lov om luftfart, postloven og forskellige andre love (Styrket beredskab på transportområdet m.v. og præcisering af politiets adgang til at neutralisere droner m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 134 f i færdselsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 129 a i lov om offentlige veje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 97 a i lov om private fællesveje som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 31. december 2028.
Stk. 3.-4. (Udelades)
Transportministeriet, den 12. januar 2026
Thomas Danielsen
/ Lisa Pontoppidan Chahil
Officielle noter
EU Noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, EF-Tidende 1995, nr. L 249, side 35, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO₂-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, side 18, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 134, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, EU-Tidende 2021, nr. L 430, side 1.
Slutnoter
-
Lovændringen vedrører § 120 c.
-
Lovændringen vedrører § 82, stk. 10, § 92 g, stk. 2, 1. pkt., § 92 g, stk. 5-9, § 92 h, stk. 1, 3. pkt., § 92 h, stk. 2, § 92 h, stk. 4-7, § 92 i, stk. 2, § 92 j, § 92 k, § 92 l, § 92 m, stk. 1-13, § 92 n, stk. 1, § 92 o, stk. 1-3, og § 92 p, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 43, stk. 5, § 43, stk. 12, § 53, stk. 1-2, § 56, stk. 1-7, § 57, stk. 3, § 60 c, stk. 3, § 62, stk. 3, § 67, stk. 3, § 77, stk. 1, 1. pkt., § 118, stk. 1, 1. pkt., § 118, stk. 10-17, § 125, stk. 3, § 127, 1. pkt., § 128, stk. 4, § 129, stk. 4 og 6-7, § 131, stk. 1, 2. pkt., § 132 c, § 132 d, § 134, stk. 4, og § 140, stk. 2, 3. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 68, stk. 6.
-
Ved bekendtgørelse nr. 853 af 23. juni 2025 er det bestemt, at ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2025.
-
Lovændringen vedrører § 91 med tilhørende overskrift og § 97 med tilhørende overskrift.
-
Lovændringen vedrører kapitel 19 b.