§ Dyrevelfærdsloven · kapitel 24 af 42
Kapitel 3 – Forbud mod og begrænsninger i hold af visse dyr
LBK nr 994 af 30/06/2025
§ 16. Det er forbudt at holde ræve.
Stk. 2. Forbuddet omfatter ikke
-
hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker el.lign.,
-
hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, eller
-
privates hold af domesticerede ræve som familiedyr.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politidirektøren kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, om fornødent skal aflives.