§ Bekendtgørelse af lov om Klagenævnet for Udbud · kapitel 8 af 14
Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde
LBK nr 448 af 08/05/2025
§ 1. Loven gælder for ordregivere ved indgåelsen af kontrakter inden for forsyningsvirksomhed.
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse ved håndhævelsen af
-
udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, jf. dog stk. 4,
-
EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbudsreglerne),
-
EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i medfør af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af offentlige kontrakter, og
-
lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse, når der i lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser om klageadgang i Klagenævnet for Udbud.
Stk. 4. Loven gælder ikke for klager over overtrædelse af udbudslovens § 1 og § 193.