§ Bekendtgørelse af lov om MitID og NemLog-in · kapitel 28 af 40
Kapitel 8 – Anvendelse af NemLog-in
LBK nr 333 af 19/03/2025
§ 11. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer, som anvender en digital selvbetjeningsløsning til at udføre en myndighedsopgave, skal i rollen som tjenesteudbydere anvende følgende serviceområder:
-
Login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, hvis adgangen til den digitale selvbetjeningsløsning kræver sikker autentifikation.
-
Digital repræsentation, jf. § 8, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som tjenesteudbydere anvende følgende serviceområder:
-
Login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, hvis adgangen til den digitale selvbetjeningsløsning ikke kræver sikker autentifikation, eller hvis der ikke udføres en myndighedsopgave.
-
Digital signering, jf. § 8, stk. 2, nr. 3.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som brugerorganisationer anvende serviceområdet Erhvervsadministration, jf. § 8, stk. 3.
Stk. 4. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i rollen som tjenesteudbydere anvende serviceområdet login og autentifikation, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, til at give adgang til interne it-systemer.
Stk. 5. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer skal i de i stk. 1 anførte tilfælde anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan i de i stk. 2-4 anførte tilfælde anskaffe serviceområderne fra Digitaliseringsstyrelsen.
§ 12. Juridiske enheder omfattet af § 2, nr. 9, litra a, kan indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om anvendelse af serviceområderne nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3.
Afsnit IV
Behandling af personoplysninger