Erhvervsfondsloven § 136
§ 136. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 2601 af 28. december 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 568 af 10. maj 2022 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-36).
Stk. 5. §§ 1-3 finder ikke anvendelse på sager, som Erhvervsstyrelsen før bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 4, har oversendt til skifteretten, jf. § 225, stk. 1, i selskabsloven, § 115, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde og § 20 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. For disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at §§ 1-3 efter bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 4, ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. I det omfang det efter 1. pkt. er fastsat, at lovens §§ 1-3 ikke finder anvendelse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7-10. (Udelades)
Lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 52 af 28. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk