§ Scenekunstloven · kapitel 22 af 28
Kapitel 8 – Statens Kunstfond
LBK nr 319 af 18/03/2025
§ 17. (Ophævet)
§ 18. Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til
-
skabende scenekunstnere,
-
præmiering af scenekunstneriske værker,
-
stationær og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed udført af mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere inklusive disses samarbejde med andre teatre og aktører på scenekunstområdet,
-
fremme af ny dansk dramatik,
-
anskaffelse af teknisk udstyr m.v.,
-
fremme af scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde og
-
andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.
Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens Kunstfond ud over de kriterier, som er angivet i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, lægge vægt på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed.
§ 19. Statens Kunstfond har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets virksomhed.
§ 19 a. Statens Kunstfond følger udviklingen blandt egnsteatrene og de små storbyteatre. Statens Kunstfond bistår kommuner og teatre ved udarbejdelsen af aftaler, der løber over minimum 3 år, i henhold til § 15 a, stk. 2, og § 16 b, stk. 3.
§§ 20-23. (Ophævet)