§ Pvc-afgiftsloven · kapitel 14 af 14
Kapitel 7 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
LBK nr 308 af 20/03/2025
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Stk. 3. Registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering til told- og skatteforvaltningen senest den 15. januar 2021.
Stk. 4. Registreringspligtige virksomheder skal opgøre en eventuel lagerbeholdning af afgiftspligtige varer den 1. januar 2021. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 5. Virksomheder, som er omfattet af stk. 4, skal give told- og skatteforvaltningen adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes ejere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
§ 25. (Udelades)
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 20. marts 2025
P.M.V. Merete Agergaard
/ Kathrine Waage
Bilag 1
Afgiftspligtigt vareområde
Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater):
-
Bløde rør og slanger samt fittings dertil bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly og slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket.
-
Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser, samt korkfliser.
-
Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler bortset fra halvfabrikata.
-
Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer bortset fra halvfabrikata.
-
Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, chartekker og plastlommer.
-
Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj.
-
Presenninger.
-
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper.
-
Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.
-
Tagrender, nedløbsrør og stålplader og -profiler.
Bilag 2
Afgiftssatser og beregningsgrundlag
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i dette bilag. Som udgangspunkt er beregningsgrundlaget vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1, stk. 3. For visse varegrupper vil varens nettovægt, antal varer eller varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf. § 1, stk. 4-6.
Varer indeholdende blød pvc (pvc)
Afgift ved indhold af ftalater i en vare
Reduceret afgift ved indhold af anden blødgører end ftalater i en vare
Bløde rør og slanger
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning fremstillet af støttemateriale imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr. /kg
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning
3,00 kr./kg
1,60 kr./kg
Korkfliser (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr./kg
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tape, ikkeblødgjort
2,00 kr./kg
Tagfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Membranfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tagplader, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Chartekker og plastlommer (efter antal varer)
0,05 kr./stk.
0,02 kr./stk.
Tidsskriftskassetter (efter antal varer)
0,33 kr./stk.
0,13 kr./stk.
Ringbind og brevordnere (efter antal varer)
0,28 kr./stk.
0,11 kr./stk.
Handsker
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Forklæder
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Beskyttelsesdragter
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Regntøj
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Presenninger (efter varens overfladeareal)
1,70 kr./m2
0,42 kr./m2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper
0,60 kr./kg
0,32 kr./kg
Kabler og ledninger
2,48 kr./kg
0,91 kr./kg
Tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør (efter varens nettovægt)
0,25 kr./kg
0,10 kr./kg