Sundhedsloven § 278
§ 278. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61 og 66-68, §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Kapitel 12 og kapitel 54-57 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.
Lov nr. 1779 af 28. december 2023 (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden3).
Lov nr. 1670 af 30. december 2024 (Indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1672 af 30. december 2024 (Bemyndigelsesbestemmelser om målrettede påmindelser og sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lov nr. 1673 af 30. december 2024 (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på klager, som Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12. marts 2025
P.M.V. Dorte Bech Vizard
/ Flemming Frandsen
Officielle noter
-
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-65.
-
Lovændringen vedrører §§ 25 a, 25 b og 26.
-
Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1103 af 25. oktober 2024 om ikrafttræden af lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop). Efter bekendtgørelsen træder lov nr. 1779 af 28. december 2023 om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop) i kraft den 15. januar 2025.
-
Lovændringen vedrører § 17.
-
Lovændringen vedrører §§ 53 og 53 a.
-
Lovændringen vedrører § 64 d.
Kilde: Retsinformation.dk