Vandsektorloven § 11

§ 11. Vandsektortilsynet udarbejder årligt en arbejdsplan, som redegør for Vandsektortilsynets planlagte og forventede aktiviteter.

Stk. 2. Vandsektortilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 3. Vandsektortilsynet offentliggør arbejdsplanen, jf. stk. 1, og den årlige beretning, jf. stk. 2, på Vandsektortilsynets hjemmeside.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for arbejdsplanen, jf. stk. 1, herunder om planens indhold og om frister for offentliggørelse.

Kilde: Retsinformation.dk