← Vandsektorloven

§ Vandsektorloven · kapitel 19 af 22

Kapitel 8 – Vejledning m.v.

LBK nr 265 af 06/03/2025

§ 23. Klima-, energi- og forsyningsministeren2) gennemfører en vejledningsindsats med henblik på størst mulig anvendelse af miljø- og energiledelse i vandselskaber.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren3) kan fastsætte regler om, at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, har pligt til at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram, og om indholdet af programmet.

§ 24. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af denne lov.

§ 25. Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister.