§ DSI-loven · kapitel 9 af 16
Kapitel 1 – Etablering og formål m.v.
LBK nr 237 af 27/02/2025
§ 1. Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2. Den Sociale Investeringsfond har til formål at
-
udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og
-
udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2:
-
En investeringsfond.
-
En udviklingsfond.
Stk. 4. Der fastsættes årligt temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
§ 2. Social- og boligministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.