§ Miljøbeskyttelsesloven · kapitel 14 af 28
Kapitel 14 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
LBK nr 1742 af 22/12/2025
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse1)
Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017, § 1, nr. 7, i lov nr. 745 af 13. juni 2023, lov nr. 1468 af 10. december 2024, § 1, nr. 1-56 og 58-64 i lov nr. 1683 af 30. december 2024, lov nr. 1684 af 30. december 2024, lov nr. 368 af 8. april 2025, § 35 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, § 17 i lov nr. 700 af 20. juni 2025, § 1 i lov nr. 742 af 20. juni 2025 og lov nr. 743 af 20. juni 2025.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 45 af 23. januar 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljøministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 45 af 23. januar 2018.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 4 og 14, i lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2027, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 898 af 21. juni 2022.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 49 og 53, i lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1683 af 30. december 2024.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 1, i lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 1683 af 30. december 2024.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 57, i lov nr. 1683 af 30. december 2024 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af regler om udvidet producentansvar for emballage og engangsprodukter m.v. og supplerende bestemmelser til batteriforordningen), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljøministeren, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 1683 af 30. december 2024.