Kapitel 4 – Identifikation af målgrupper

§ 10. Inden en forbrugslånsvirksomhed udbyder kreditaftaler til forbrugere, skal virksomheden identificere den relevante målgruppe for den pågældende type kreditaftale.

Stk. 2. Forbrugslånsvirksomheden skal sikre, at typen af kreditaftale er hensigtsmæssig for den identificerede målgruppes interesser, formål og karakteristika. Virksomheden skal i den forbindelse foretage en vurdering af målgruppens finansielle kapacitet.

Stk. 3. Forbrugslånsvirksomheden skal identificere grupper af forbrugere, hvor typen af kreditaftale vurderes ikke at være hensigtsmæssig for forbrugernes interesser, formål og karakteristika.

§ 11. Forbrugslånsvirksomheden må kun udvikle og udbyde produkter med egenskaber, omkostninger og risici, der stemmer overens med de interesser, formål og karakteristika, der kendetegner den identificerede målgruppe, jf. § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Forbrugslånsvirksomheden må kun i tilstrækkeligt begrundede tilfælde udbyde produktet til en forbruger, der ikke tilhører den identificerede målgruppe, jf. § 10, stk. 3.

Kapitel 4 a

Forbud mod indgåelse af visse kreditaftaler m.v.

§ 11 a. En fysisk eller juridisk person må ikke indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de årlige omkostninger i procent overstiger 35 pct. De årlige omkostninger i procent beregnes efter § 16 i lov om kreditaftaler.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på boligkreditaftaler.

Stk. 3. En forbrugslånsvirksomhed, som har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1, og som har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1, kan ikke kræve højere omkostninger, end hvad der svarer til årlige omkostninger i procent på 35 pct. 1. pkt. finder også anvendelse på finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og på udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Stk. 4. Medfører stk. 3 en formindskelse af restgælden, skal forbrugeren betale denne i overensstemmelse med den ordning, der er aftalt med forbrugslånsvirksomheden, dog således, at afkortning sker i den eller de ydelser, der forfalder først.

Stk. 5. En forbrugslånsvirksomhed, der har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1, skal foretage en genberegning af kreditaftalen.

Stk. 6. En fysisk eller juridisk person, som ikke er en forbrugslånsvirksomhed, og som har indgået en kreditaftale i strid med stk. 1, kan kun kræve det samlede kreditbeløb tilbagebetalt. 1. pkt. finder også anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, der ikke har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1. 1. pkt. finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og på udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

§ 11 b. En fysisk eller juridisk person må ikke opkræve yderligere omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i en kreditaftale, når forbrugeren har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 pct. af det samlede kreditbeløb. 1. pkt. gælder også for en fysisk eller juridisk person, som kreditaftalen overdrages til.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende aftaler:

1. Boligkreditaftaler.

2. Kassekreditter eller revolverende kreditter, der ikke skal være fuldstændigt indfriet inden en dato, der er fastlagt på forhånd.

§ 11 c. En forbrugslånsvirksomhed skal efter anmodning fra en forbruger ændre en kassekredit eller en revolverende kredit, som ikke skal være fuldstændigt indfriet inden en på forhånd fastlagt dato, til en kreditaftale med afdrag.