Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 20 a
§ 20 a. Indgår en forvalter af alternative investeringsfonde en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal forvalteren offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på forvalterens hjemmeside på samme sted, som forvalterens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Kilde: Retsinformation.dk