LexBot — Danmarks juridiske opslagsværk
← Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

§ Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter · kapitel 62 af 65

Kapitel 31 – Færøerne og Grønland

LBK nr 1438 af 18/11/2025

§ 307. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 2382 af 14. december 2021 (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, § 2, nr. 3, § 3, nr. 4, § 4, nr. 6, § 5, nr. 14, § 7, nr. 4, § 8, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 13, nr. 1, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1, og § 17, nr. 1, træder i kraft den 17. december 2021.

Stk. 3-8. (Udelades)

Lov nr. 568 af 10. maj 2022 (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 570 af 10. maj 2022 (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-7. (Udelades)

Lov nr. 409 af 25. april 2023 (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2-6. (Udelades)

Stk. 7. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i henhold til § 109 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og § 109 d i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger for til medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 9. § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 10. § 109 c, stk. 4 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 11-32. (Udelades)

Lov nr. 480 af 12. maj 2023 (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 3-11, § 2, § 3, nr. 1-3, 7-18 og 24-28, § 4, nr. 3, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2 og 4-9, 11, 17 og 18, og §§ 8 og 9 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 4 og 5. (Udelades)

Lov nr. 1546 af 12. december 2023 (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 182, stk. 3, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 182, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. denne lovs § 4, nr. 4.

Stk. 4. (Udelades)

Lov nr. 480 af 22. maj 2024 (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-6. (Udelades)

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 156, stk. 3, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 156, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. denne lovs § 10, nr. 9.

Stk. 8. (Udelades)

§ 14

Stk. 1-7. (Udelades)

Stk. 8. § 1, nr. 41, § 7, nr. 8, § 10, nr. 9, og § 11, nr. 9, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.

Stk. 9-11. (Udelades)

Lov nr. 481 af 22. maj 2024 (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden og aflønningsregler for firmapensionskasser)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2 og 3. (Udelades)

Stk. 4. §§ 332 c, 332 e-332 h i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, og § 1, nr. 41, § 251 b i lov om kapitalmarkeder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 24, § 275, stk. 1, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 16, og §§ 7, 14 og 15 træder i kraft den 30. december 2024.

Stk. 5. § 1, nr. 6, 8 og 9, § 2, nr. 1-3 og 5-18, § 3, nr. 5-9 og 12-14, § 211, stk. 2, nr. 16, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 18, § 251 c i lov om kapitalmarkeder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 24, § 4, nr. 1 og 4, § 275, stk. 1, nr. 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 16, § 5, nr. 1 og 3, § 6, nr. 9, § 8, nr. 17 og 19-23, og §§ 9 og 11-13 træder i kraft den 17. januar 2025.

Stk. 6-16. (Udelades)

Lov nr. 1602 af 17. december 2024 (kønsbalanceloven)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 16. Loven træder i kraft den 28. december 2024.

Stk. 2. Loven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 3. (Udelades)

Lov nr. 1666 af 30. december 2024 (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 1, 3 og 18-22, og § 8, nr. 1, 2 og 7-11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3-8. (Udelades)

Stk. 9. Regler fastsat i medfør af § 182, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 182, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 8, nr. 4.

Stk. 10. (Udelades)

Lov nr. 1668 af 30. december 2024 (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 2, nr. 3 og 4, og §§ 12 og 14-16, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.

Stk. 4-6. (Udelades)

Lov nr. 52 af 28. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering7) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 66. Loven træder i kraft den 1. februar 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-10. (Udelades)

Lov nr. 712 af 20. juni 2025 (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses-, virknings- og overgangsbestemmelser:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-13.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 5, nr. 30, og § 6, nr. 3, 5, 7, 8, 18, 20, 23-33, 49 og 51, træder i kraft den 29. september 2025.

Stk. 4. § 1, nr. 1 og 2, § 5, stk. 1, nr. 61-63, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, § 1, nr. 9, 18, 20-22, 28, 30-36, 55, 56, 59, 60, 62-64, 66 og 67, § 170 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 69, § 1, nr. 71-77, 79-83, 103, 104, 108, 109, 111-113, 115, 121, 123 og 125, § 4, nr. 3, og § 5, nr. 3-7, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 5. § 1, nr. 100 og 102, § 2, nr. 56, § 3, nr. 42, § 5, nr. 21, § 6, nr. 37, og § 7, nr. 7, træder i kraft den 1. marts 2026.

Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. § 1, nr. 117, 120 og 124, § 2, nr. 77 og 83, § 3, nr. 53, 54 og 58, § 5, nr. 25, 27 og 31, § 6, nr. 56, § 7, nr. 11 og 15, og § 117, stk. 3, i lov om firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 7, nr. 16, træder i kraft den 2. juli 2026.

Stk. 8-11. (Udelades)

Stk. 12. § 1, nr. 38, 39, 78 og 95, § 2, nr. 44, § 5, nr. 8, 9, 12, 13 og 18, § 6, nr. 1, 12, 19, 21, 22, 46 og 48, § 7, nr. 3-5, og § 14, nr. 4, træder i kraft den 10. januar 2030.

Stk. 13. (Udelades)

§ 23

(Udelades)

§ 24

Stk. 1-6. (Udelades)

Stk. 7. § 1, nr. 128, § 2, nr. 82, § 3, nr. 59, § 5, nr. 27, og § 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 7, nr. 17, § 8, nr. 14, og § 9, nr. 18, finder ikke anvendelse på overtrædelser af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, der finder sted før den 2. juli 2026. For sådanne overtrædelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8-10. (Udelades)

Finanstilsynet, den 18. november 2025

Louise Mogensen

/ Karina Vilhof Ankergren

Bilag 1

Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser

AFSNIT A

  1. Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.

  2. Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter for investorers regning.

  3. Handel for egen regning med ethvert af de i bilag 2 nævnte instrumenter.

  4. Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.

  5. Investeringsrådgivning.

  6. Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.

  7. Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.

  8. Drift af multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er).

  9. Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).

  10. Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

AFSNIT B

  1. Boksudlejning.

  2. Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.

  3. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

  4. Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.

  5. Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.

  6. Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

  7. Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 2, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.

  8. Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.

Bilag 2

Finansielle instrumenter

  1. Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder:

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender samt depotbeviser vedrørende aktier,

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer, og

c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,

  1. pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,

  2. andele i institutter for kollektiv investering,

  3. optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,

  4. optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund,

  5. optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk,

  6. optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter,

  7. kreditderivater,

  8. finansielle differencekontrakter (CFD’er),

  9. optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og

  10. emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Bilag 3

Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination

Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver

  1. Det beløb, Y, der henvises til i § 202, nr. 4, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel:

Y = α – (β + γ)

(1)

α = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er dattervirksomhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 201, stk. 1.

β = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 1 og 2.

γ = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern.

Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver

  1. Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, og beregnes ved anvendelse af følgende formel:

Z = 2 x η + 2 x θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121 eller det individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.

Bilag 4

DIRECTIVE (EU) 2019/2034 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034

af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2), efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorpå finansieringsinstitutter leverer tjenesteydelser i Unionen. Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20134) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU5) for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og tilsyn, samtidig med at deres tilladelse og andre krav til organisation og god forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU6).

(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU er i vid udstrækning baseret på successive versioner af internationale reguleringsmæssige standarder, som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for de specifikke risici, der er forbundet med de forskellige aktiviteter i et stort antal investeringsselskaber. De specifikke sårbarheder og risici, der er forbundet med disse investeringsselskaber, bør derfor behandles yderligere ved hjælp af effektive, passende og forholdsmæssige tilsynsordninger på EU-plan, som bidrager til at skabe lige vilkår i hele Unionen, som sikrer et effektivt tilsyn, samtidig med at overholdelsesomkostningerne holdes nede, og som sikrer tilstrækkelig kapital til investeringsselskabers risici.

(3) Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes bedste interesse. Det bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indlade sig på overdreven risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og udgør. Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at undgå at pålægge investeringsselskaber uforholdsmæssige administrative byrder. Samtidig bør et sådant tilsyn gøre det muligt at finde en balance mellem at sikre investeringsselskabers sikkerhed og soliditet og at undgå for store omkostninger, der kan underminere levedygtigheden af deres forretningsaktiviteter.

(4) Mange af de krav, der udspringer af rammen bestående af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, er udformet med henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende krav er således i vid udstrækning kalibreret til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet under varierende økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere mod potentielle sammenbrud og er ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som investeringsselskaber kan have. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den overordnede finansielle stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter, men investeringsselskaber udgør ikke desto mindre en risiko, som det er nødvendigt at håndtere ved hjælp af en solid ramme. De risici, som de fleste investeringsselskaber står over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes end de risici, som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og sådanne forskelle bør afspejles tydeligt i Unionens tilsynsmæssige ramme.

(5) Forskelle i anvendelsen af de eksisterende tilsynsmæssige rammer i de forskellige medlemsstater bringer de lige vilkår for investeringsselskaber i Unionen i fare, hvilket hæmmer investorers adgang til nye muligheder og bedre metoder til styring af deres risici. Disse forskelle skyldes den generelle kompleksitet i anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de tjenester, som de yder, hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret eller praksis. I betragtning af at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse typer investeringsselskaber står over for og selv udgør, er der blevet anvendt store kapitaltillæg på visse investeringsselskaber i nogle medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber i hele Unionen.

(6) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører. Systemiske investeringsselskaber bør dog fortsat være omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Disse investeringsselskaber er en undergruppe af investeringsselskaber, som rammerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU på nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra de principielle krav heri. De største og mest indbyrdes forbundne investerings selskaber har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler. De leverer »banklignende« tjenesteydelser og påtager sig risici i betydeligt omfang. Desuden er systemiske investeringsselskaber så store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt reglerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU.

(7) Det er muligt, at investeringsselskaber, der handler for egen regning, der yder afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i betydeligt omfang, eller som er clearingmedlemmer i centrale modparter, har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til kreditinstitutters modeller og profiler. I betragtning af deres størrelse og aktiviteter er det muligt, at sådanne investeringsselskaber udgør en risiko for den finansielle stabilitet, som kan sammenlignes med den risiko, som kreditinstitutter udgør. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at kræve, at de fortsat er underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter, der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, og tilsynet i henhold til direktiv 2013/36/EU.

(8) Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber, er forskellige fra de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med markedsadfærd. Det er derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder for i hele Unionen at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber, der fungerer hurtigt og effektivt.

(9) Et investeringsselskab kan handle via et clearingmedlem i en anden medlemsstat. I de tilfælde hvor det gør dette, bør der indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de relevante kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. En sådan mekanisme bør gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem den kompetente myndighed for tilsyn med investeringsselskabet og enten den myndighed, der fører tilsyn med clearingmedlemmet, eller den myndighed, der fører tilsyn med den centrale modpart, om den model og de parametre, der anvendes til beregning af investeringsselskabets margenkrav, hvor en sådan beregningsmetode anvendes som grundlag for investeringsselskabets kapitalgrundlagskrav.

(10) For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og ‐praksis i Unionen bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20107), (EBA), bevare det primære ansvar for koordinering og konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20108), (ESMA).

(11) Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de services og aktiviteter, som investerings selskaber har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv 2014/65/EU. Medlemsstaternes mulighed for at reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen med uens gennemførelse af direktivet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er forskelligt i Unionen. For at bringe denne fragmentering til ophør bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres for alle investeringsselskaber i Unionen. Med henblik på at reducere hindringerne for markedsadgang, som forekommer i dag for multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), bør startkapitalen for investeringsselskaber, der driver en MHF eller en OHF, fastsættes til det i dette direktiv omhandlede beløb. Hvis et investeringsselskab, der har tilladelse til at drive en OHF, også har fået tilladelse til at udføre handel for egen regning på betingelserne i artikel 20 i direktiv 2014/65/EU, bør dets startkapital fastsættes til det i nærværende direktiv omhandlede beløb.

(12) Selv om investeringsselskaber ikke længere bør være omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU, bør visse begreber, som bruges i forbindelse med disse lovgivningsmæssige retsakter, bevare deres veletablerede betydning. For at muliggøre og lette konsekvent udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter, bør henvisninger i sådanne retsakter til investeringsselskabers startkapital, de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente myndigheder vedrørende investeringsselskaber, investerings selskabers proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed, den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for investeringsselskaber anvender, og de bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, gælde som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv.

(13) Et velfungerende indre marked kræver, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab, navnlig for så vidt angår dets solvens og finansielle soliditet, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets hjemland. For også at opnå et effektivt tilsyn med investeringsselskaber i andre medlemsstater, hvor de yder service eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i disse medlemsstater.

(14) De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet og undersøge de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med henblik på information og tilsyn og navnlig for at sikre stabilitet i det finansielle system. Tilsynsforanstaltninger for sådanne filialer bør dog fortsat være hjemlandets ansvar.

(15) For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være omfattet af regler om tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.

(16) Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af deres kunder bør revisorer foretage deres verifikation upartisk og straks underrette de kompetente myndigheder om forhold, som kan få alvorlige konsekvenser for et investeringsselskabs finansielle situation eller for dets administrative og regnskabsmæssige organisation.

(17) I forbindelse med dette direktiv bør personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6799) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172510). I de tilfælde, hvor dette direktiv giver mulighed for udveksling af personoplysninger med tredjelande, bør de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 navnlig finde anvendelse.

(18) For at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/203311), bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. For at sikre, at de administrative sanktioner har afskrækkende virkning, bør de offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. Kunder og investorer bør have adgang til oplysninger om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber, for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om deres investeringsmuligheder.

(19) For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtrædelser af forordning (EU) 2019/2033 bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og fastlægge effektive og hurtige mekanismer til indberetning af potentielle og faktiske overtrædelser.

(20) Investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, bør have en tilgængelig intern kapital, som i forhold til de specifikke risici, som de er eller kan blive eksponeret mod, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er tilstrækkelige til, at de kan vurdere og opretholde en tilstrækkelig intern kapital. De kompetente myndigheder bør også kunne kræve, at små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber anvender lignende krav, hvis det er relevant.

(21) Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere kvalitative elementer, herunder intern ledelse og kontrol og risikostyrings processer og ‐procedurer, og om nødvendigt fastsætte yderligere krav, herunder navnlig kapitalgrundlags- og likviditetskrav, navnlig for investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, og hvor den kompetente myndighed også anser det for berettiget og hensigtsmæssigt for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.

(22) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip bør anvendes på en konsekvent måde af investeringsselskaber. For at tilpasse aflønningen til investeringsselskabers risikoprofil og sikre lige vilkår bør investeringsselskaber være underlagt klare principper med hensyn til ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som er kønsneutrale, og som tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nævnte regler bør dog ikke finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investerings selskaber, da bestemmelserne om aflønning og virksomhedsledelse i direktiv 2014/65/EU er tilstrækkelig omfattende for disse typer af investeringsselskaber.

(23) Ligeledes viste Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, at kravene om udskydelse og udbetaling i instrumenter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er hensigtsmæssige for små og ikke komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang. Klare, konsekvente og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som er undtaget fra disse krav, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og lige vilkår. I betragtning af højtlønnedes vigtige rolle med hensyn til at styre investerings- selskabers virksomhed og langsigtede resultater bør der sikres effektivt tilsyn med aflønningspraksis og ‐tendenser vedrørende højtlønnede. De kompetente myndigheder bør derfor kunne overvåge aflønningen af højtlønnede.

(24) Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaber en vis fleksibilitet med hensyn til den måde, hvorpå investeringsselskaber anvender ikkelikvide instrumenter til at udbetale variabel aflønning, forudsat at sådanne instrumenter er effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets interesser til interesserne hos forskellige interessenter som f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.

(25) Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse med levering af forskellige investeringsservices er meget volatile. Begrænsning af aflønningens variable komponent til en andel af aflønningens faste komponent ville påvirke investeringsselskabets evne til at reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kan føre til en stigning i investeringsselskabers faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for investeringsselskabets evne til at stå imod i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter. For at undgå disse risici bør ikkesystemiske investeringsselskaber ikke pålægges et enkelt maksimalt forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Sådanne investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende forhold. Dette direktiv bør imidlertid ikke udelukke medlemsstater fra at indføre gennemførelses foranstaltninger i national lovgivning, som er beregnet til at underlægge investeringsselskaber strengere krav med hensyn til det maksimale forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Dette direktiv bør desuden ikke forhindre medlemsstaterne i at pålægge alle eller specifikke typer af investeringsselskaber et sådant maksimalt forhold.

(26) Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anlægge en strengere tilgang med hensyn til aflønning, når investeringsselskaber modtager ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

(27) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anvendes der en en- eller tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne fastsat i dette direktiv sigter mod at omfatte alle eksisterende strukturer uden at give udtryk for en præference for nogen af dem. Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabsret der finder anvendelse på et institut i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke gribe ind i den almindelige kompetencefordeling i overensstemmelse med national selskabsret.

(28) Ledelsesorganer bør forstås som organer, der har en ledelsesfunktion og en tilsynsfunktion. Ledelsesorganers beføjelser og struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat. I medlemsstater, hvor ledelsesorganer har en enstrenget struktur, udfører et enkelt ledelsesorgan sædvanligvis ledelses- og tilsynsopgaver. I medlemsstater med et tostrenget system varetages tilsynsfunktionen af et separat tilsynsorgan, som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af en separat ledelsesenhed, som er ansvarlig for og står til regnskab for selskabets daglige ledelse. I overensstemmelse hermed tildeles forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.

(29) Som reaktion på de voksende krav fra borgerne om skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme investerings selskabers samfundsansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber, medmindre de betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, hvert år afgiver visse oplysninger, herunder oplysninger om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, som de har modtaget.

(30) Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) 2019/2033, bør for koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber ledsages af en koncernkapitaltest for enklere koncernstrukturer for at tage højde for risici, som vedrører koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber. Den koncerntilsyns førendes afgørelse bør dog i begge tilfælde baseres på de samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret niveau i henhold til direktiv 2013/36/EU. For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningers centrale elementer og navnlig oplysningskrav i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de centrale koordineringselementer, der anvendes i forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.

(31) Kommissionen bør kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger om aftaler mellem Unionen og tredjelande om praktisk udøvelse af tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten for investeringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen. Desuden bør medlemsstaterne og EBA også kunne indgå samarbejdsaftaler med tredjelande om udførelse af deres tilsynsopgaver.

(32) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv bør forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for at lade investeringsselskaber udgå af deres anvendelsesområde. Investerings selskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være underlagt de bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncernen, f.eks. bestemmelserne om konsolide ringsregler, der er fastsat i artikel 11-24 i forordning (EU) nr. 575/2013, og bestemmelserne om mellemliggende moderselskab i Unionen som omhandlet i artikel 21b i direktiv 2013/36/EU.

(33) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke skridt virksomheder skal tage for at kontrollere, om de er omfattet af definitionen af et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og derfor skal have tilladelse som et kreditinstitut. Da visse investeringsselskaber allerede udfører de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det også nødvendigt at sikre klarhed vedrørende fortsat tilladelse til disse aktiviteter. Det er især vigtigt, at de kompetente myndigheder sikrer, at overgangen fra den nuværende ramme til den nye giver tilstrækkelig reguleringsmæssig sikkerhed for investeringsselskaber.

(34) For at sikre effektivt tilsyn er det vigtigt, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansøger om tilladelse som kreditinstitut. De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om nævnte tilladelse, sanktioner.

(35) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 fra sidstnævntes ikrafttræden kan omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Nævnte virksomheder bør have lov til at fortsætte med at drive forretning på grundlag af deres tilladelse som investeringsselskab, indtil der gives tilladelse som kreditinstitut. Disse investeringsselskaber bør indgive en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver svarer til eller overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Hvis investeringsselskaber opfylder en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato. Disse investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut inden for et år og en dag fra dette direktivs ikrafttræden.

(36) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 kan også få indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investeringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og hvis ansøgning stadig er under behandling. Sådanne ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente myndigheder og behandles i overensstemmelse med tilladelsesbestem melserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedernes forventede samlede aktiver svarer til eller overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(37) De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør desuden være omfattet af alle kravene om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv. Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at sikre, at de kompetente myndigheder også har mulighed for at inddrage den tilladelse, som er givet til et kreditinstitut, når kreditinstituttet udelukkende bruger sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte litra fastsatte tærskler.

(38) I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle tjenesteydelser i Unionen, omfattet af nationale ordninger, som kan kræve etablering af en filial i en medlemsstat. For at lette den regelmæssige overvågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelandsselskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder underrettes om størrelsen og omfanget af de tjenester og aktiviteter, der ydes og udføres gennem filialer på deres område.

(39) Specifikke krydshenvisninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF12), 2011/61/EU13) og 2014/59/EU14) til bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som ikke længere finder anvendelse på investeringsselskaber fra datoen for anvendelse af nærværende direktiv og af forordning (EU) 2019/2033, bør læses som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende direktiv og i forordning (EU) 2019/2033.

(40) EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrundsanalyse, dataindsamling og høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikkesystemiske investeringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber.

(41) For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer kriterierne for at lade visse investeringsselskaber være omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, præciserer hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i hjemlande og i værtslande bør udveksle i forbindelse med tilsyn, fastsætter, hvordan investeringsselskaber bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på interne ledelseskrav, og navnlig vurderer, hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber. Reguleringsmæssige tekniske standarder bør også præcisere, de kategorier af medarbejdere hvis arbejde har væsentlig indvirkning på selskabers risikoprofil med henblik på aflønningsbestemmelser, og hvilke hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter der betragtes som variabel aflønning. Endelig bør reguleringsmæssige tekniske standarder præcisere elementerne til vurdering af specifikke likviditetsrisici, de kompetente myndigheders anvendelse af yderligere kapitalgrundlagskrav og tilsynskollegiernes funktion. Kommissionen bør supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder kan anvendes af alle de berørte investeringsselskaber på en måde, som står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og deres virksomhed.

(42) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(43) For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne i dette direktiv, investeringsselskabers vurderinger af intern kapital og risiko samt de kompetente myndigheders tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa- Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(44) Målet for dette direktiv, nemlig at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre, at investerings selskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et robust finansielt grundlag og ledes på en velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(45) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter16) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:

a) investeringsselskabers startkapital

b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med investeringsselskaber

c) de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2033

d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området regulering af og tilsyn med investeringsselskaber.

Artikel 2

Anvendelsesområde

i) Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2014/65/EU.

ii) Uanset stk. 1 finder afsnit IV og V i dette direktiv ikke anvendelse på investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 5, i forordning (EU) 2019/2033, som underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 3

Definitioner

  1. I dette direktiv forstås ved:

  1. »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere investeringsselskabers hovedaktivitet

  2. »tilladelse«: meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2014/65/EU

  3. »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU

  4. »tætte forbindelser«: tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU

  5. »kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat

  6. »råvare- og emissionskvotehandler«: en råvare- og emissionskvotehandler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 150), i forordning (EU) nr. 575/2013

  7. »kontrol«: forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU17) eller i de regnskabsstandarder, som investeringsselskaber er omfattet af i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/200218), eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

  8. »overholdelse af koncernkapitaltest«: et moderselskab i en investeringsselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033

  9. »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

  10. »derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/201419)

  11. »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) 2019/2033

  12. »kønsneutral aflønningspolitik«: kønsneutral aflønningspolitik som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 65), i direktiv 2013/36/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/87820)

  13. »koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU

  14. »konsolideret situation«: en konsolideret situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forordning (EU) 2019/2033

  15. »koncerntilsynsførende«: en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om moderinvesteringsselskaber i Unionen og investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinvesteringsholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncernkapitaltesten

  16. »hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU

  17. »værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU

  18. (18) »startkapital«: den kapital, der kræves med henblik på tilladelse som et investeringsselskab, og hvis størrelse og type er angivet i artikel 9 og 11

  19. »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

  20. »investeringsselskabskoncern«: en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 25), i forordning (EU) 2019/2033

  21. »investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i forordning (EU) 2019/2033

  22. »investeringsservice og -aktiviteter«: investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU

  23. »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU

  24. »ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion«: ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning

  25. »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF21)

  26. »blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab

  27. »øverste ledelse«: øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU

  28. »moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU

  29. »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU

  30. »systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

  31. »moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinvesteringsselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i forordning (EU) 2019/2033

  32. »moderinvesteringsholdingselskab i Unionen«: et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) 2019/2033

  33. »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), i forordning (EU) 2019/2033.

  1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne fastsat i stk. 1 med henblik på:

a) at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv

b) i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.

AFSNIT II

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 4

Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser

  1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at varetage de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 omhandlede funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, EBA og ESMA om nævnte udpegning, og hvis der er tale om mere end én kompetent myndighed, om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.

  2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter for at kunne vurdere, om de opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

  3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser, herunder beføjelse til at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 14, til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaber og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og kunne undersøge eventuel manglende opfyldelse af disse krav.

  4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den operationelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de sanktioner, der er fastsat i dette direktiv.

  5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033. Investeringsselskabers interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige procedurer skal gøre det muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kunne kontrollere, om de overholder disse bestemmelser.

  6. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer de systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan vurdere, om selskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 5

De kompetente myndigheders skønsbeføjelser til at pålægge visse investeringsselskaber kravene i forordning (EU) nr. 575/2013

  1. De kompetente myndigheder kan beslutte at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 i medfør af artikel 1, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 på et investeringsselskab, der udøver enhver af de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, hvis den samlede værdi af investeringsselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. EUR beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

a) Investeringsselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.

b) Investeringsselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) 2019/2033.

c) Den kompetente myndighed anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende investeringsselskabs aktiviteter under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og en eller flere af følgende faktorer:

i) investeringsselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi

ii) betydningen af investeringsselskabets grænseoverskridende aktiviteter

iii) investeringsselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.

  1. Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller forsikringsselskaber.

  2. Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på et investeringsselskab i henhold til stk. 1, skal dette investeringsselskab underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU.

  3. Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til stk. 1, underretter den omgående investeringsselskabet.

Enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis et investeringsselskab ikke længere når den tærskel, der er omhandlet i det pågældende stykke, beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

  1. De kompetente myndigheder orienterer omgående EBA om enhver afgørelse, der er træffes i henhold til stk. 1, 3 og 4.

  2. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere kriterierne i stk. 1, litra a) og b), og sikrer konsekvent anvendelse heraf.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 6

Samarbejde i en medlemsstat

i) De kompetente myndigheder samarbejder tæt med de offentlige myndigheder eller organer, som i deres medlemsstat er ansvarlige for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Medlemsstaterne stiller krav om, at disse kompetente myndigheder og offentlige myndigheder eller organer straks udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for varetagelsen af deres funktioner og opgaver.

ii) Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv 2014/65/EU, indfører en mekanisme til samarbejde med nævnte myndigheder og til udveksling af alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive funktioner og opgaver.

Artikel 7

Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem

  1. De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergens af tilsynsredskaber og tilsynspraksis i forbindelse med anvendelsen af de retlige bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

  2. Medlemsstaterne sikrer, at:

a) de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer en udveksling af relevante, pålidelige og udtømmende oplysninger mellem sig selv og de andre parter i ESFS

b) de kompetente myndigheder deltager i EBA's aktiviteter og, alt efter hvad der er relevant, i de tilsynskollegier, der er omhandlet i dette direktivs artikel 48 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU

c) de kompetente myndigheder udfolder alle bestræbelser for at sikre overholdelse af de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og reagere på de advarsler og henstillinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har rettet i henhold til artikel 16 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/201022)

d) de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB

e) de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 8

EU-dimensionen af tilsyn

De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til den potentiel indvirkning, som deres beslutninger kan have på stabiliteten i det finansielle system i andre berørte medlemsstater samt i Unionen som helhed, navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.

AFSNIT III

STARTKAPITAL

Artikel 9

Startkapital

  1. Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.

  2. Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 1), 2), 4), 5) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at opbevare hverken kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75 000 EUR.

  3. Andre investeringsselskaber end de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 4 omhandlede skal henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.

  4. Investeringsselskaber med tilladelse til at yde den investeringsservice eller udøve de investeringsaktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, skal have en startkapital på 750 000 EUR, hvis disse investeringsselskaber handler eller har tilladelse til at handle for egen regning.

Artikel 10

Henvisninger til startkapital i direktiv 2013/36/EU

Henvisninger i andre EU-retsakter til startkapitalens størrelse som fastsat i direktiv 2013/36/EU læses fra den 26. juni 2021 som henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat i nærværende direktivs artikel 9 på følgende måde:

a) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som fastsat i artikel 28 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.

b) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital i artikel 29 og 31 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, i nærværende direktiv, afhængigt af de typer investeringsservice og ‐aktiviteter, som investeringsselskaberne yder eller udøver.

c) Henvisninger til startkapital som fastsat i artikel 30 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.

Artikel 11

Startkapitalens sammensætning

Investeringsselskabers startkapital sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/2033.

AFSNIT IV

TILSYN