Retsplejeloven § 43 a

§ 43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som

  1. højesteretsdommer,

  2. landsretspræsident og landsdommer,

  3. præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten,

  4. byretspræsident og byretsdommer,

  5. præsident og dommer i Tinglysningsretten,

  6. midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b og

  7. midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 c.

Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.

Kilde: Retsinformation.dk