← Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

§ Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger · kapitel 22 af 22

Kapitel 11 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

LBK nr 1253 af 22/10/2025

§ 33. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.6)

Stk. 2. Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ophæves den 1. januar 2006.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 34. (Udelades)

§ 35. Ved salg af en bygning eller en ejerlejlighed, jf. § 6, erstatter en energimærkning, der er udarbejdet og gyldig i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger, energimærkningen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forlængelse af gyldigheden af energimærker, der er udarbejdet i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger.

§ 36-39 (Udelades)7)

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 883 af 12. maj 2021 (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-8. (Udelades)

Stk. 9. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger som ændret ved denne lovs § 9, nr. 2.


Lov nr. 673 af 11. juni 2024 (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.


Lov nr. 468 af 14. maj 2025 om Energiklagenævnet10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 736 af 20. juni 2025 (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, nr. 3, § 14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk. 1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 21.

Stk. 4. (Udelades)

Energistyrelsen, den 22. oktober 2025

Iben Møller Søndergård

/ Sarah Videbæk Hundebøl

Officielle noter

EU Noter

  1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Slutnoter

  1. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

  2. § 23 er ophævet, da det fremgår af § 19, § 20 og § 21, stk. 4, som ændret ved lov nr. 389 af 2. maj 2012, at disse regler også gælder for bygninger, som det offentlige bruger/lejer.

  3. Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016.

  4. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.

  5. Ved bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1544 af 20. december 2007, er det bestemt, at loven træder i kraft den 1. januar 2006, bortset fra bestemmelserne i lovens §§ 7 og 8, der træder i kraft den 1. januar 2009.

  6. §§ 36-39 er udeladt, da bestemmelserne indeholder ændringer i lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

  7. Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 3, og § 24 e, stk. 1.

  8. Lovændringen vedrører § 2, stk. 3.

  9. Lovændringen vedrører § 29, stk. 4, nr. 1-3, og § 29, stk. 5.

  10. Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 21, stk. 1, nr. 5 og 7-11, og § 21, stk. 4, 6 og 7.