← Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

§ Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger · kapitel 13 af 22

Kapitel 2 – Lovens anvendelsesområde m.v.

LBK nr 1253 af 22/10/2025

§ 2. Loven omfatter alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet.

Stk. 2. Definitioner og afgrænsninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) finder anvendelse, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Energi fra vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren2) kan fastsætte regler om, at visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger undtages fra krav enten i loven eller i regler fastsat i medfør af loven.

§ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område.

§ 2 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger til fremme af energieffektive renoveringer i bygninger sammenkædes med planlagte eller gennemførte energibesparelser, og regler i relation hertil, herunder definitioner, undtagelser og bagatelgrænser.