Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 64

§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.


Lov nr. 647 af 11. juni 2024 (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker), som ændret ved lov nr. 1673 af 30. december 2024,2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 7 og 10, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3. For klager modtaget af Ankenævnet for Patienterstatningen før den 1. juli 2024 finder de hidtil gældende regler i § 58 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 1, 2 og 7, finder ikke anvendelse for klager modtaget før den 1. januar 2025. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.


Lov nr. 1670 af 30. december 2024 (Indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. § 1 finder anvendelse for skader, der er forårsaget efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1673 af 30. december 2024 (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på klager, som Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 28. oktober 2025

P.M.V. Dorte Bech Vizard

/ Katrine Bisballe

Officielle noter

Slutnoter

  1. Bestemmelsen er ved § 1, nr. 12, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 blevet indsat som § 58 a, stk. 12. På grund af, at § 58 a, stk. 7, er ophævet ved § 1, nr. 11, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, med deraf følgende rykning af stykkerne i § 58 a, bør bestemmelsen rettelig være § 58 a, stk. 11.

  2. Lovændringen vedrører § 1, stk. 1-3, 7 og 11, § 2, stk. 1 og 6, overskriften før § 12 a, § 12 a og § 58 a, stk. 2, 7 og 12.

  3. Lovændringen vedrører § 24, stk. 5, § 29, stk. 1 og 4-6, og § 30, stk. 2.

  4. Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, 3-7 og 11, § 2, stk. 1 og 3, § 3, stk. 2, § 3 b, § 5, § 6, stk. 1, § 12, stk. 3 og 5, § 16, stk. 1, § 16 c, stk. 2, og § 18, stk. 5 og 6.

Kilde: Retsinformation.dk