Folkeskoleloven § 11

§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:

  1. Sprog.

  2. Matematisk opmærksomhed.

  3. Naturfaglige fænomener.

  4. Kreative og musiske udtryksformer.

  5. Krop og bevægelse.

  6. Engagement og fællesskab.

Stk. 3. 10) Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen samt obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, herunder anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab, jf. dog § 11 a.

Kilde: Retsinformation.dk