Kapitel 9 – Ikrafttræden

§ 42. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 2. Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Overgangsregler

Selskaber m.v.

§ 43. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 2. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, selv om tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.

Stk. 3. Uudnyttede fradragsberettigede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf. § 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere, jf. dog 2.-6. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier. 1. pkt. omfatter ikke fradragsberettigede tab på egne aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den 22. april 2009 eller senere. Ved fradrag af tab, der er realiseret i indkomståret 2009, anses de først realiserede tab for anvendt først.

Stk. 4. Tab ved skift af skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 1, til at være omfattet af § 9 kan fradrages i indkomstårets nettogevinster på de samme aktier, når aktierne er anskaffet i perioden fra den 23. april 2006 til den 22. april 2009. Skift af skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Det opgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab omfattet af § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i nettogevinster på de samme aktier. Det fremførselsberettigede tab skal selvangives i indkomståret og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Tabet bortfalder, hvis aktionæren efter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabet bortfalder, hvis aktierne efterfølgende skifter skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaber kan ikke opgøre tab efter 1. pkt.

Overgangsregler

Personer

Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier

§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-5. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.

Stk. 2. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17, 19 B, 19 C og 22.

Stk. 5. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

§ 45. (Ophævet)

§ 45 A. (Ophævet)

Øvrige overgangsregler

§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12 og § 13 A, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.

Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 13 A.

Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter og gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter og gevinster, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter og gevinster, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 13 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab på medarbejderaktier fra en ordning, som var godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at anvende reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og § 44.

Stk. 6. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet af § 17, anses for anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere, jf. dog tillige stk. 1 og 4 og § 44.

Stk. 7. For personer, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville have haft virkning ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessum fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 8. For personer, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 9. Ved opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18, stk. 4, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v. handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 10. Ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 11. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle investeringsforeningsbeviser i hver investeringsforening. Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt personen ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog tillige stk. 10. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 12. For personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2004, er kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet bortfaldet. Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun bortfaldet for de personer, der ved skattepligtsophøret blev skattepligtige til et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.

Stk. 13. For personer, som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 14. For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 12-14 eller §§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 15. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 eller § 13 A, selv om tabene ellers er omfattet af en af disse bestemmelser. Tabene indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.

Stk. 16. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, kan uanset § 14 fradrages efter § 13 A, stk. 2 og 3.

Stk. 17. § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en aktie, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.

§ 47. (Ophævet)

Færøerne og Grønland

§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 27. august 2025

P.M.V. Merete Agergaard

/ Søren Schou

Bilag 1

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF:

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på medlemsstaternes område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

Medlemsstaterne kan tillade, at investeringsselskaber består af flere investeringsafdelinger.

3. De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet), som »trusts« («unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber).

I henhold til dette direktiv omfatter:

a) udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«

b) udtrykket »andele« i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter.

4. Dette direktiv omfatter ikke investeringsselskaber, hvis aktiver gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

5. …«

6. …«

7. …«

…

Artikel 3

Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

a) lukkede institutter for kollektiv investering

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande

d) de kategorier af institutter for kollektiv investering, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor sådanne institutter for kollektiv investering er etableret, og for hvilke reglerne i kapitel VII og artikel 83 på grund af institutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige

Officielle noter

EU Noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34 med senere ændringer.

Slutnoter

2. § 9, stk. 5 og 6, og § 23, stk. 7, har virkning for aktier, der første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere, jf. § 9, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 1691 af 30. december 2024. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. En skattepligtig, der på baggrund af et valg om beskatning efter realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, ønsker at få ændret skatteansættelsen, som følge af at den skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, skal underrette told- og skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor den skattepligtige kan vælge beskatning efter realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, træffes valget om beskatning efter realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.

3. Se note 2.

4. Se note 2.