§ Varelagerloven · kapitel 6 af 6
Kapitel III – Fællesbestemmelser
LBK nr 1088 af 02/09/2025
§ 6. Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne i kapitel I og II, at den skattepligtiges regnskab er aflagt efter de regler, der gælder for ordentlig forretningsførelse.
§ 7. En skattepligtig kan ændre den oplyste opgørelsesmåde for varelagre m.v. efter § 1, stk. 1. Den skattepligtige skal indgive meddelelse om ændringen til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 11-13.
Stk. 2. Ændring af den oplyste opgørelsesmåde efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.
§ 8. § 14, nr. 4, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten ophæves med virkning fra og med skatteåret 1968-69.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 2. september 2025
P.M.V. Merete Agergaard
/ Søren Schou