§ Bekendtgørelse af museumsloven · kapitel 21 af 28
Kapitel 7 – Museumsråd
LBK nr 1017 af 07/07/2025
§ 18. En kommune eller flere kommuner i forening kan nedsætte et lokalt museumsråd.
Stk. 2. Et lokalt museumsråd har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i lokalområdet.
Stk. 3. Kulturministeren kan yde tilskud til lokale museumsråd.
Kapitel 7 a
Museumsnævnet
§ 19. Kulturministeren nedsætter et uafhængigt museumsnævn bestående af 7 medlemmer, som beskikkes således:
-
1 medlem efter indstilling fra KL.
-
1 medlem efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.
-
5 medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf 1 medlem fra et andet nordisk land.
Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Udtræder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes forskudt, således at henholdsvis 3 og 4 af medlemmerne beskikkes hvert andet år.
Stk. 5. Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt medlemmerne.
Stk. 6. Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museumsnævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af stemmelighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag udslagsgivende.
Stk. 7. Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.
Stk. 9. Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 20. (Ophævet)
§ 20 a. (Ophævet)
§ 21. (Ophævet)
§ 22. (Ophævet)