← Bekendtgørelse af museumsloven

§ Bekendtgørelse af museumsloven · kapitel 17 af 28

Kapitel 3 – Kunstmuseerne

LBK nr 1017 af 07/07/2025

§ 6. Kunstmuseerne belyser billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner.

§ 7. Statens Museum for Kunst er Danmarks hovedmuseum for billedkunst, jf. § 12. Museet har til opgave at belyse den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300.

Stk. 2. For den danske kunsts vedkommende skal museet anlægge og opretholde repræsentative samlinger.

Stk. 3. Museet skal synliggøre og perspektivere samlingerne ved deltagelse i internationalt samarbejde.

Stk. 4. Museets samlinger danner grundlag for forskning og for museets alment oplysende virksomhed.