Aktivloven § 7s

§ 7

Stk. 1. Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. maj 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, og § 16, stk. 2, i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.

Stk. 2. Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med den 1. juli til og med den 30. november 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Stk. 3. § 3, nr. 1, 3-23 og 25-31, finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.


Lov nr. 1655 af 30. december 2024 (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Kilde: Retsinformation.dk