§ Aktivloven · kapitel 29 af 32
Kapitel 13 – Klageregler
LBK nr 1004 af 30/06/2025
§ 98. Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b, stk. 1-3, 6-11, 13 og 14.
Stk. 2. Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 13 a
Registerbaseret sagsbehandling
§ 98 a. Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen.
§ 98 b. (Ophævet)
§ 98 c. (Ophævet)