Kapitel 10 – Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter § 85.

Midlertidig huslejehjælp

§ 81 a. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning eller lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.

§ 81 b. (Ophævet)

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

§ 82 a. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til

1. personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20,

2. personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til kontanthjælpsniveau, og

3. personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.382 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, eller en ydelse på 12.326 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindst 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 4. Ydelsen i stk. 2 og 3 opgøres før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.

Stk. 5. Den årlige egenbetaling efter stk. 2 og 3 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.

Stk. 6. Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2 og 3, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb anslås at overstige 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse.

Stk. 7. Har en person indhentet et prisoverslag for en tandbehandling, som maksimalt lyder på 10.000 kr., og overstiger udgiften i forbindelse med behandlingens udførelse 10.000 kr., yder kommunen tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt, jf. stk. 6. Derudover kan kommunen uanset den manglende forhåndsgodkendelse yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget, når kommunen vurderer, at

1. behandlingen har været tandlægefagligt nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet,

2. behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlingsplan og

3. personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling.

Stk. 8. Modtagere af tilskud efter stk. 1-7 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skal være indgivet, før behandlingen udføres.

Stk. 9. Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service, særligt oplyse om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk. 1-8.

§ 82 b. Kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, når personen har modtaget kontanthjælpen i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.

Stk. 2. Hjælpen til betaling af medicin udgør 100 pct. af kontanthjælpsmodtagerens egenbetaling efter tilskud efter kapitel 42 i sundhedsloven. Hjælpen til egenbetaling efter 1. pkt. kan ikke overstige personens udgift til det billigste præparat.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en kontanthjælpsmodtagers egne børn under 18 år, hvor kontanthjælpsmodtageren og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse. Et barn har dog ret til hjælp til betaling af egenbetalingen af udgifterne til medicin fra det tidspunkt, hvor forælderen har ret til kontanthjælp.

Stk. 4. Kommunen skal videregive oplysning til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) om, at en person har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin efter stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis et barn har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, jf. stk. 3.

Stk. 5. Apoteket og kommunen kan udveksle afregningsoplysningerne om personer, der har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren, og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens § 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Stk. 3. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af handlekommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 10 a

Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a. Udbetaling Danmark yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-8 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 3. Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr.

Stk. 4. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Stk. 5. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6. Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et aconto beløb.

Stk. 7. Til personer, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 53, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter ejendomsskattelovens § 53.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Kapitel 10 b

Fritidstillæg

§ 86. Kommunen yder personer, der har ret til kontanthjælp efter § 16, et fritidstillæg til børn under 18 år, når

1. personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet og

2. personen og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Fritidstillægget udgør 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kommunen yder et reduceret fritidstillæg svarende til en fjerdedel af beløbet efter stk. 2 pr. måned pr. barn til personer,

1. som forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger,

2. som forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller

3. hvor kommunen vurderer, at det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen har ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer eller faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse.

Stk. 5. Der kan maksimalt ydes fritidstillæg for tre børn pr. familie. Ved familie efter 1. pkt. forstås forælderen eller forældrene, som har forsørgelsespligten, og det eller de børn, som forsørges, jf. stk. 1. Har en person, der har ret til fritidstillæg, mere end tre børn bopælsregistreret på adressen, udbetales fritidstillæg for ældre børn forud for yngre børn, dog således at personens eventuelle særbørn går forud for fællesbørn.

Stk. 6. Opfylder begge forældre betingelserne for retten til et fritidstillæg for et barn, udbetales det fulde fritidstillæg til den forælder, der i CPR er registreret i det felt, der betegnes »mor/far/medfar«.

Stk. 7. Fritidstillægget udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor en person har haft ret til kontanthjælp i 3 sammenhængende måneder. Fritidstillægget udbetales for hele måneder. Skifter en person status fra enlig med ret til tillæg som enlig forsørger, jf. § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, til samlevende eller omvendt i løbet af en måned, udbetales fritidstillægget i denne måned med satsen, jf. stk. 2, således at personen stilles bedst muligt i relation til udbetalingen af fritidstillægget.

Stk. 8. Personer, der modtager fritidstillæg, skal dokumentere, at en tredjedel af det udbetalte beløb er anvendt til formål omfattet af stk. 4. Dokumentationen efter 1. pkt. skal første gang indgives til kommunen, når personen har fået udbetalt fritidstillæg i en dokumentationsperiode på 3 sammenhængende måneder, og herefter hver 3. måned med udbetalt fritidstillæg. Dokumentationen skal indgives til kommunen senest den 20. i måneden efter hver dokumentationsperiode. Det er en betingelse, at udgiften er afholdt i den forudgående dokumentationsperiode, jf. dog stk. 10.

Stk. 9. Personen skal som dokumentation for de afholdte udgifter indgive kvitteringer for køb foretaget i registrerede butikker, foreninger eller virksomheder i den forudgående dokumentationsperiode. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Navnet på virksomheden, der har solgt produktet eller ydelsen.

2. Navnet på produktet eller ydelsen, der er solgt.

3. Prisen for produktet eller ydelsen.

4. Datoen for betalingen.

Stk. 10. Dokumentation for udgifter, som dækker betaling for en længere periode fremadrettet, kan bruges som dokumentation for en afholdt udgift i flere dokumentationsperioder, i det omfang betingelserne for udbetaling af fritidstillægget ikke har været bortfaldet.

Stk. 11. Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg, hvis personen ikke indgiver tilstrækkelig dokumentation for anvendelse af fritidstillægget. Retten til fritidstillæg bortfalder fra tidspunktet for afgørelsen efter 1. pkt., således at der ikke udbetales fritidstillæg for måneden, hvor dokumentationen skulle være indgivet. Indgiver personen på et senere tidspunkt igen dokumentation, jf. stk. 8, genoptages udbetalingen af fritidstillægget fra den følgende måned, i det omfang personen fortsat opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 12. Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor barnet fraflytter den adresse, hvor den berettigede forælder og barnet er bopælsregisteret. Flytter barnet fra den ene forælder til den anden forælder midt i en måned, og opfylder begge forældre betingelserne for udbetaling af fritidstillæg, udbetaler kommunen fritidstillægget til den forælder, som på tidspunktet for udbetalingen af fritidstillægget ifølge registreringen i CPR har barnet boende hos sig.

Stk. 13. Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år, eller hvis barnet dør.

Stk. 14. Udbetalingen af fritidstillægget fortsætter, i 3 måneder efter at personen udtræder af kontanthjælpssystemet, medmindre personen overgår til at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller retten til fritidstillægget ophører som følge af en af ophørsgrundene nævnt i stk. 12 og 13.

Stk. 15. Udtræder en person af kontanthjælpssystemet, skal personen ved eventuel genindtræden på ny have haft ret til kontanthjælp efter § 16 i 3 sammenhængende måneder for at opnå ret til fritidstillæg. 1. pkt. finder ikke anvendelse i de første 3 måneder efter personens udtræden af kontanthjælpssystemet, hvis personen fortsat modtager fritidstillæg efter stk. 14.

Stk. 16. Kommunen skal kontrollere, om indsendt dokumentation for afholdte udgifter er fyldestgørende og inden for formålet med fritidstillægget. Kommunen tilrettelægger selv omfanget og afviklingen af denne kontrol.

Kapitel 10 c

Særlig støtte

§ 87. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte.

Stk. 2. Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig billigere bolig. Det vil være et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.

Stk. 3. Personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.