Folkeskoleloven § 14 b

§ 14 b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

  1. mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

  2. mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

  3. 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Stk. 2. Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Stk. 3. Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Stk. 4. For bestemte skoler kan børne- og undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.

Kilde: Retsinformation.dk