Serviceloven § 5s
§ 5
Stk. 1. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og hvor tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Tilbud, som var oprettet inden lovens ikrafttræden, og som kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden, skal godkendes af socialtilsynet efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2019. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbudslignende tilbud. De i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2019, medfører, at der ikke skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan efter anmodning tillægge klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af et tilbud, jf. § 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, opsættende virkning.
Lov nr. 237 af 15. marts 2017 (Forsikring af frivillige m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk