§ Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser · kapitel 18 af 18
Kapitel 9 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 691 af 11/06/2024
§ 25. Loven træder i kraft den 1. maj 2002.
Stk. 2. Lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, lov nr. 350 af 1. juli 1988 om uddannelse af maskinmestre og lov nr. 351 af 1. juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler ophæves.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller i medfør af denne lov erstattes af nye.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 363 af 9. marts 2021 (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. marts 2021.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Lov nr. 492 af 15. maj 2023 (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1.
Lov nr. 1798 af 28. december 2023 (Virtuel udveksling for studerende)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 11. juni 2024
P.M.V. Søren Langelund Klit Kontorchef
/ Marianne Madsen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 3, § 7 a, stk. 2, § 9 l og § 12, stk. 2, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 7, stk. 4, nr. 1, § 9 f, stk. 1, § 9 g, stk. 1, nr. 3, og § 15, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 11 g.