Kapitel 12 – Administrative bestemmelser, klager, straf m.v.

§ 129. Transportministeren kan fastsætte regler for anlæg, vedligeholdelse og drift af offentlige veje, for vejenes forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som ligeledes er af betydning for vejnettets fremkommelighed, trafiksikkerhed og ensartethed.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af intelligente transportsystemer i vejsektoren samt bestemmelser om indsamling, formidling og drift af oplysninger til trafikanterne til brug for trafiksikkerhed, trafikinformation og trafikstyring.

Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler

§ 130. Transportministeren fastsætter regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende veje og miljø og naturbeskyttelse, der er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.

Stk. 2. Transportministeren kan i forbindelse med udstedelse af regler efter stk. 1 fastsætte, at reglerne skal finde anvendelse på private veje.

§ 131. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for transportministeren.

Klager

§ 132. Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter denne lov kan påklages til transportministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vejmyndighedernes afgørelser efter § 102 kan påklages til transportministeren.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, der skal offentliggøres, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan transportministeren dog efter forud indhentet erklæring fra vejmyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre transportministeren bestemmer andet.

Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt, inden 6 måneder efter at transportministerens afgørelse er meddelt.

Stk. 6. Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Ved søgsmål om forhold omfattet af kapitel 2 a, herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelig høje for de berørte parter.

Stk. 8. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 17 d og § 17 j, stk. 1, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort.

Stk. 9. Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse, jf. stk. 6-8, stilles til rådighed for offentligheden.

Tvister

§ 133. Tvister mellem vejmyndigheder om administration af offentlige veje afgøres af transportministeren.

Stk. 2. Tvister mellem en kommunal vejmyndighed og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 73, 77 og 78, afgøres af transportministeren.

Stk. 3. Tvister mellem Vejdirektoratet og et forsyningsselskab om ledninger i og over en statsvej, jf. §§ 73, 77 og 78, behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 4. Fristen for at indbringe en tvist efter stk. 1 og 2 er 4 uger fra den dag, vejmyndighedens afgørelse er meddelt. For de af vejmyndighedens beslutninger, der skal offentliggøres, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan transportministeren se bort fra overskridelse af fristen.

Stk. 5. Rettidig indbringelse af en tvist om arbejdets omfang har opsættende virkning, medmindre transportministeren bestemmer andet. Ved rettidig indbringelse af en tvist om betaling for arbejder på eller ved en ledning afholder hver part foreløbigt halvdelen af udgifterne, medmindre transportministeren fastsætter en anden foreløbig fordeling.

Stk. 6. Sager, der kan indbringes for transportministeren efter stk. 1 og 2, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen, jf. stk. 1 og 2, er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt, inden 6 måneder efter at transportministerens afgørelse i tvisten er meddelt.

§ 133 a. Tvister om retlige forhold omfattet af denne lov i relation til indgåelse af aftaler mellem en vejmyndighed og en udlejningsoperatør, jf. § 80 a, stk. 3, afgøres af transportministeren.

Gebyrer m.v.

§ 134. Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved varetagelse af opgaverne i forbindelse med behandling af klager over kommunalbestyrelsernes afgørelser i henhold til denne lov.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af kommunernes omkostninger ved behandling af ansøgninger efter lovens §§ 49, 50, 80, 82, 86 og 88.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for etablering, administration og drift af særlig servicevejvisning.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for etablering, administration og drift af vejvisning til seværdigheder, idrætsanlæg m.v., når vejvisningen ikke er trafikalt begrundet.

Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte regler om, at en klage kan afvises, hvis gebyret ikke er betalt inden en nærmere fastsat frist.

Stk. 6. Der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven, hvis de betalinger, der er nævnt i stk. 1-4, ikke erlægges rettidigt.

Stk. 7. Er betaling efter to erindringsskrivelser ikke modtaget rettidigt, kan vejmyndigheden uden yderligere varsel fratage virksomheden retten til vejvisning, jf. stk. 3 og 4, og nedtage vejvisningen.

Stk. 8. Endvidere kan transportministeren fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de betalinger, der er nævnt i stk. 1-4.

Overtrædelser

§ 135. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1. uden vejmyndighedens tilladelse foretager de foranstaltninger, der er nævnt i § 40, stk. 2, og § 41, stk. 2, tilsidesætter forbud nedlagt i medfør af § 55, stk. 1, eller overtræder bestemmelserne i § 84,

2. påbegynder, tager i brug eller i øvrigt iværksætter en foranstaltning uden at indhente tilladelse eller godkendelse som foreskrevet i loven eller de forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, eller gennemfører en foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller de forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven,

4. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven,

5. forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkning m.v., som foretages i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 96 og 99, eller

6. i strid med § 17 b undlader at indgive skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 17 d eller administrativ tilladelse efter § 17 j, stk. 1,

7. i strid med § 17 d eller § 17 j, stk. 1, påbegynder et ansøgt projekt, før Trafikstyrelsen har meddelt tilladelse,

8. tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter § 17 j, stk. 1, eller

9. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til kapitel 2 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 2 a, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. I forskrifter, som udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges juridiske personer, herunder selskaber m.v., strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovliggørelse

§ 136. Det påhviler ejeren af en ejendom såvel som den, der har begået overtrædelsen, at lovliggøre den ved overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre vejmyndigheden kan lovliggøre forholdet.

Stk. 2. Politiet yder i nødvendigt omfang vejmyndighederne bistand i forbindelse med vejmyndighedernes udførelse af deres opgaver i henhold til denne lov.

Konkurrenceudsættelse af arbejder, som vejmyndigheden udfører for borgernes regning

§ 137. Når vejmyndigheden træffer bestemmelse om, at den sørger for at udføre arbejder for borgernes regning skal den sikre, at arbejdet udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud på det påbudte arbejde, medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde eller andet er aftalt.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på de påbudte arbejder, der er omtalt i § 49, stk. 7, § 72, stk. 1, § 76, stk. 3, og § 88, stk. 4.

Stk. 3. Vejmyndigheden kan beslutte, at stk. 1 om indhentelse af tre tilbud ikke finder anvendelse, når vejmyndigheden udfører pålagte arbejder, fordi borgerne ikke som påbudt har gennemført arbejderne inden for den i påbuddet fastsatte frist eller i den foreskrevne standard.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om, at visse påbudte arbejder ikke skal konkurrenceudsættes, jf. stk. 1.

Pant og fortrinsret

§ 138. Vejmyndigheden eller politiet har pant og fortrinsret i den pågældende ejendom for beløb, som vejmyndigheden og politiet har betalt forskudsvis efter afgørelser eller beslutninger i henhold til denne lov eller bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.

Ikrafttræden m.v.

§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kapitel 8 og § 90, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 140. Følgende love ophæves:

1. Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011.

2. Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 16. september 2010.

3. Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er indbragt for Vejdirektoratet, transportministeren eller taksationsmyndighederne, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§§ 141-161. (Udelades)

§ 162. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 434 af 16. marts 2021 (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 17 k, stk. 4, i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 17 k, stk. 5, i lov om offentlige veje m.v.

Stk. 3. (Udelades)

Lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse og overgangsbestemmelser:

§ 20. Loven træder i kraft den 6. april 2022.

Stk. 2-6. (Udelades)

Stk. 7. Tilladelse til etablering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt på det offentlige vejareal efter § 80 i lov om offentlige veje m.v., som er givet af vejmyndigheden inden lovens ikrafttræden, udløber senest den 1. januar 2036.

Stk. 8. (Udelades)

Lov nr. 679 af 3. juni 2023 om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 45

Stk. 1. Loven træder i kraft den 5. juni 2023, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. §§ 1 og 2, § 3, nr. 3, 4, 6, 8-18, 20, 21 og 29, §§ 4-8, § 9, nr. 1, 3 og 4, §§ 10-13, § 14, nr. 1, 2 og 7, §§ 15-18 og 21-29, § 30, nr. 2 og 4, og §§ 32-44 træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 4-6. (Udelades)

Lov nr. 1797 af 28. december 2023 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 16, nr. 1.

Stk. 4. (Udelades)

Transportministeriet, den 24. april 2024

Thomas Danielsen

/ Lasse Winterberg

Bilag 1

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 t kul eller bituminøs skifer om dagen.

a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW.

b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer1) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)

a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel.

b) Anlæg, der er bestemt:

i) til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel

ii) til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald

iii) til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel

iv) udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald

v) udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet.

a) Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.

b) Anlæg til udvinding af non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.

5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20.000 t færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 t færdige produkter; for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 t.

6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er:

a) til fremstilling af organiske grundkemikalier

b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier

c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)

d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces

f) til fremstilling af sprængstoffer.

a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne2) med en start- og landingsbane på mindst 2.100 m.

b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje3).

c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.

a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1.350 t.

b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1.350 t.

9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald4) afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv5).

10. Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 t/dag.

11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.

a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3/år.

b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2.000 mio. m3/år, og den overførte vandmængde overstiger 5 pct. af denne mængde.

I begge tilfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfattet.

13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter som defineret i artikel 2, nr. 6, i Rådets direktiv 91/271/EØF6) af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

14. Udvinding af mere end 500 t råolie/dag og mere end 500.000 m3 naturgas/dag i kommercielt øjemed.

15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3.

16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km:

a) til transport af gas, olie, kemikalier

b) til transport af kuldioxidstrømme (CO2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer.

17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:

a) 85.000 pladser til slagtekyllinger, 60.000 pladser til høner

b) 3.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller

c) 900 pladser til søer.

18. Industrianlæg til fremstilling af:

a) papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 t per dag.

19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha.

20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.

21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200.000 t eller derover.

22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid7).

23. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.

24. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.

Bilag 2

1. LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

f) Intensivt fiskeopdræt.

g) Landindvinding fra havet.

2. UDVINDINGSINDUSTRIEN

a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Minedrift i underjordiske brud.

c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.

d) Dybdeboringer, navnlig:

i) geotermiske boringer

ii) boringer til deponering af nukleart affald

iii) vandforsyningsboringer bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed.

e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.

3. ENERGIINDUSTRIEN

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

c) Oplagring af naturgas over jorden.

d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).

j) Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af bilag 1, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF.

4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af:

i) varmtvalsning

ii) smedning med hamre

iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

5. MINERALINDUSTRIEN

a) Koksværker (tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG 1)

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrien.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

9. GUMMIINDUSTRIEN

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

10. INFRASTRUKTURPROJEKTER

a) Anlægsarbejder i industrizoner.

b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.

c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1).

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag 1.

11. ANDRE PROJEKTER

a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

12. TURISME OG FRITID

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Lystbådehavne.

c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

d) Permanente campingpladser.

e) Forlystelsesparker, og lign.

a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Projekter i bilag 1, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end 2 år.

Bilag 2 a

(OPLYSNINGER FRA BYGHERREN OM DE I BILAG 2 OPFØRTE PROJEKTER)

1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder

b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.

2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.

3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:

a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant

b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.

4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriterierne i bilag 3 ved indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med punkt 1-3.

Bilag 3

(KRITERIER TIL BESTEMMELSE AF, HVORVIDT PROJEKTER OPFØRT PÅ BILAG 2 SKAL UNDERKASTES EN MILJØKONSEKVENSVURDERING)

1. Projekters karakteristika: Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:

a) hele projektets dimensioner og udformning,

b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter,

c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet,

d) affaldsproduktion,

e) forurening og gener,

f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne, som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden, og

g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).

2. Projekters placering: Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:

a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse,

b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund, og

c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger

ii) kystområder og havmiljøet

iii) bjerg- og skovområder

iv) naturreservater og -parker

v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF

vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet

vii) tætbefolkede områder

viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.

3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet: Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:

a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt),

b) indvirkningens art,

c) indvirkningens grænseoverskridende karakter,

d) indvirkningens intensitet og kompleksitet,

e) indvirkningens sandsynlighed,

f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet,

g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter, og

h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.

Bilag 4

(OPLYSNINGER TIL MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN)

1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

a) en beskrivelse af projektets placering,

b) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, herunder, hvor det er relevant, fornødne nedrivningsarbejder, og arealanvendelsesbehovet i anlægs- og driftsfaserne,

c) en beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets driftsfase (navnlig en eventuel produktionsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og mængden af de anvendte materialer og naturressourcer (herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversitet), og

d) et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (såsom vand-, luft-, jordbunds- og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling) og mængder og typer af affald produceret i anlægs- og driftsfaserne.

2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks. vedrørende projektets udformning, teknologi, placering, dimensioner og størrelsesorden), som bygherren har undersøgt, og som er relevante for det fremlagte projekt og dets særlige karakteristika, og angivelse af hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sammenligning af miljøpåvirkningerne.

3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) og en kort beskrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres, for så vidt naturlige ændringer i forhold til referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig indsats på grundlag af tilgængeligheden af miljøoplysninger og videnskabelig viden.

4. En beskrivelse af de i vejlovens § 17 g, stk. 6, nævnte faktorer, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab.

5. En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet som følge af bl.a.:

a) anlæggelsen og tilstedeværelsen af projektet, herunder, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder

b) brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet, så vidt muligt under hensyntagen til en bæredygtig adgang til disse ressourcer

c) emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelsen og genvindingen af affald

d) faren for menneskers sundhed, kulturarven og miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller katastrofer)

e) kumulationen af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der tages hensyn til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med områder af særlig miljømæssig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af naturressourcer

f) projektets indvirkning på klimaet (f.eks. arten og omfanget af drivhusgasemissioner) og projektets sårbarhed over for klimaændringer

g) de anvendte teknologier og stoffer.

Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger på de i vejlovens § 17 g, stk. 6, angivne faktorer bør omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.

6. En beskrivelse af, hvilke metoder eller beviser der er anvendt til identificeringen og forudberegningen af de væsentlige virkninger på miljøet, herunder oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks. tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med indsamlingen af de krævede oplysninger og vedrørende de vigtigste usikkerheder.

7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågningsordninger (f.eks. udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres, og bør dække både anlægs- og driftsfasen.

8. En beskrivelse af projektets forventede skadelige virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt. Relevante foreliggende oplysninger indhentet via risikovurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU1) eller Rådets direktiv 2009/71/Euratom2) eller relevante vurderinger foretaget i henhold til national lovgivning kan bruges til dette formål, forudsat at kravene i nærværende direktiv opfyldes.

Beskrivelsen bør, hvor det er relevant, omfatte de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse eller afbødning af sådanne begivenheders væsentlige skadelige virkninger på miljøet og oplysninger om beredskabet med henblik på og den foreslåede håndtering af sådanne nødsituationer.

9. Et ikketeknisk resumé af de på grundlag af punkt 1-8 fremlagte oplysninger.

10. En referenceliste med oplysninger om kilderne til de i rapporten indeholdte beskrivelser og vurderinger.

Bilag 5

Veje, der administreres som statsveje

Vejnr.

Navn

Længde

Fra km

Til km

3

Motorring 3

26,361

35:0070

61:0905

4

Motorring 4 (Tåstrup-Ballerup)

8,605

0:0000

7:0850

6

Motorring 4 (Albertslund-Ishøj)

4,101

15:0503

19:0900

7

Forbindelsesvej fra 501 til M 11 (Baldersbrønde)

1,348

25:0022

26:0574

8

Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk mose)

1,312

15:0440

16:0851

9

Forbindelsesvej 011 og 004 (Klovtofte nord)

1,332

18:0359

19:0860

10

København – Køge (Køge Bugt Motorvejen)

27,535

10:0450

38:0878

11

København – Holbæk (Holbækmotorvejen)

62,244

6:0083

68:0872

12

København – Motorring 4 (Frederikssundmotorvejen)

6,212

7:0360

14:0850

13

København – Helsinge (Hillerødmotorvejen)

36,318

1:0498

38:802

14

Helsingør – København (Helsingørmotorvejen)

36,018

6:0088

42:0900

20

Køge – Korsør (Vestmotorvejen)

69,171

37:0170

107:248

30

Køge – Rødbyhavn (Sydmotorvejen)

120,544

37:0100

159:0415

40

Nyborg – Kolding (Fynske Motorvej og Taulovmotorvejen)

90,836

130:0105

221:0648

41

Odense – Svendborg (Svendborgmotorvejen)

35,473

5:0907

41:0380

50

Frøslev – Kolding (Sønderjyske Motorvej)

97,343

0:0000

97:0701

52

Kolding – Esbjerg (Esbjergmotorvejen)

65,904

227:0040

293:0608

60

Fredericia – Aarhus (Østjyske Motorvej)

93,184

88:0228

182:0428

61

Bjertrup – Viby J (Aarhus Syd Motorvejen)

9,229

165:0195

174:0828

64

Vejle – Herning (Midtjyske Motorvej)

49,213

24:0296

77:0740

66

Aarhus – Herning (Herningmotorvejen)

34,940

8:0360

84:0745

68

Snebjerg – Herning Øst (Messemotorvejen)

9,014

39:0986

48:1000

70

Aarhus – Aalborg (Nordjyske Motorvej)

113,67

182:0231

295:0867

72

Skejby – Løgten (Djurslandmotorvejen)

17,928

0:0000

17:0928

75

Mariendals Mølle Motorvejen

1,675

0:0000

1:0756

76

Kridtsvinget

0,976

0:0000

1:0923

77

Nørresundbygrenen

1,038

293:0317

294:0675

78

Thistedgrenen

1,123

0:0223

1:0951

80

Aalborg – Frederikshavn (Frederikshavnmotorvejen)

51,796

295:0867

347:0637

90

Aalborg – Hirtshals (Hirtshalsmotorvejen)

57,444

0:0000

57:0666

102

Roskilde – Ringsted

29,352

33:0158

62:0699

104

Favrholm – Karlebro Overdrev

7,054

0:0000

6:1014

106

Hillerød – Frederiksværk

18,448

3:0002

22:0898

107

Frederiksværk – Hundested

10,587

1:0030

11:0721

108

Karlebro Overdrev – Stenholts Vang

3,205

33:0249

36:0452

109

Nyrup – Helsingør

6,866

38:0001

44:0905

111

Ballerup – Bagsværd (Ring 4)

6,600

7:0850

14:450

112

Jyllingevej

1,847

9:0133

10:0980

119

Elverdam – Jyderup – Kalundborg

44,399

0:0000

44:0879

122

Tuse – Lumsås

29,587

66:0553

96:0170

123

Lumsås – Odden Færgehavn

14,500

9:0552

23:997

125

Slagelse – Kalundborg

35,758

0:0038

38:0953

126

Næstved – Slagelse

31,987

3:0150

36:0679

133

Maribo – Tårs Færgehavn

32,988

1:0192

37:0225

136

Roskilde – Slangerup

25,842

0:0000

24:0987

138

Roskilde – Solrød – Køge Bugt Motorvejen

14,535

2:0146

16:0658

140

Hillerød – Nyrup

14,034

3:0177

17:0941

141

Hillerød – Frederikssund

17,542

4:0034

22:0980

142

Frederikssund – Elverdam

28,204

1:0063

30:0440

145

Holbæk – Sorø

28,379

3:0127

32:795

151

Ringsted – Næstved

19,790

2:0105

21:0900

170

Rønne – Åkirkeby

14,099

1:0054

15:0324

171

Åkirkeby – Nexø

14,298

15:0036

29:0546

205

Svendborg Nord – Svendborg

3,825

26:0262

44:0433

206

Svendborg – Spodsbjerg

22,131

1:0881

24:0050

316

Sønderborg – Fynshav

19,058

25:0530

44:0920

317

Tinglev – Tønder

23,392

15:0205

38:0940

318

Torp (Motorvejen) – Tinglev

11,406

9:0556

21:0887

319

Sønderborg – Aabenraa

28,668

2:0002

31:0947

321

Kolding – Gabøl

33,874

4:0057

38:0960

322

Abild – Gabøl

35,822

0:0000

35:0928

323

Haderslev – Gabøl

17,196

5:0094

23:0182

325

Ribe – Gram – Gabøl

27,668

0:0237

27:0987

327

Esbjerg – Kærgård

16,324

1:0967

17:1239

331

Ribe – Tønder – Sæd grænse

50,050

1:0044

51:0870

332

Varde – Ribe

38,331

2:0058

41:0827

333

Skjern – Varde

38,330

26:0150

64:0243

337

Korskro – Grindsted

36,144

11:0035

47:0989

338

Ølholm – Give (Vestvejen)

12,633

11:0670

24:0303

339

Tarm – Grindsted

36,496

0:0018

35:0882

340

Billund – Give

8,727

9:0040

18:0640

341

Vejle – Brovad

5,072

0:0505

5:0575

344

Give – Herning

5,827

36:0673

42:0500

348

Vejle – Viborg

82,867

5:0125

88:0999

349

Røgind – Skjern

20,344

7:0066

27:0953

362

Kalvslund – Grindsted

6,415

47:0234

53:0555

363

Vejle – Grindsted

39,930

0:0117

39:2862

370

Herning – Ølgod – Varde

64,378

1:0328

65:0645

401

Aarhus – Grenaa

41,975

17:0928

58:0703

403

Aarhus – Silkeborg

14,257

24:0700

38:0888

404

Ringkøbing – Silkeborg

64,297

0:0059

88:0933

407

Aarhus – Viborg

53,004

9:0163

62:0228

409

Søndre Ringvej (Viborg syd)

2,788

0:0029

2:0821

410

Vestre Ringvej

4,042

0:0024

4:0930

411

Viborg – Sønderup

46,606

2:0430

49:0848

413

Taastrup – Ebeltoft færgehavn

18,027

33:0947

52:0031

414

Dragstrup – Følle

20,947

9:0926

30:0864

415

Randers – Grenaa

56,824

1:0236

58:0398

416

Randers – Viborg

39,702

1:0039

41:0995

417

Viborg – Holstebro

47,426

2:0146

49:0897

418

Ringkøbing – Holstebro

41,032

0:0016

41:0974

420

Holstebro – Skjern

44,787

1:0207

46:0768

422

Holstebro – Herning

22,413

1:0356

24:0674

423

Ringvejen i Holstebro

6,535

41:0306

47:0846

425

Holstebro – Oddesund

23,541

2:0105

25:0964

426

Thisted – Oddesund

55,501

0:0000

53:0963

427

Thisted – Fjerritslev

40,818

0:0000

41:0738

428

Aabybro – Fjerritslev

30,659

18:0177

48:0909

429

Sunds – Hagebro

23,706

8:0228

31:0964

430

Hagebro – Skive

22,098

0:0000

22:0784

437

Sæby – Frederikshavn

5,662

5:0973

11:0634

438

Frederikshavn – Skagen

44,724

0:0000

43:0971

439

Viborg – Herning

37,778

6:0073

43:0975

441

Viborg – Skive

21,918

3:0036

25:0314

442

Skive – Sallingsund

23,184

2:0358

25:0945

443

Skive forbindelsesvej

7,441

0:0020

7:0418

445

Sallingsund – Vilsund

23,520

0:0000

23:0520

448

Hjørring – Hirtshals

3,461

12:0598

16:0996

450

Bouet – Aabybro

17,020

0:0000

16:0959

451

Hjørring – Aabybro

42,898

2:0112

45:0920

452

Hjørring – Frederikshavn

30,767

3:0135

34:0955

459

Randers – Kongensbro

1,118

2:0559

3:0677

462

Randers – Hadsund

28,516

2:0436

32:0789

467

Hobro – Aggersund

48,340

5:0025

53:0998

468

Aggersund – Fjerritslev

9,075

0:0000

8:0931

475

Struer – Lemvig

18,820

0:0000

18:0820

476

Lemvig – Thyborøn

23,311

0:0085

23:0366

480

Thisted – Hanstholm

19,034

2:0101

21:0997

481

Østerild – Ræhr

13,190

0:0000

12:0944

501

Nykøbing F – Sydmotorvejen

11,089

0:0000

11:0321

505

Aalborg – Hadsund

39,059

0:0005

42:1174

506

Nykøbing F – Gedser

22,907

0:0000

22:0895

520

Lunderskov – Hejnsvig

30,422

4:0098

34:0506

521

Odense – Faaborg

30,631

5:0013

37:0944

522

Ballerup – Frederikssund – Kregme

36,884

14:0000

51:0981

527

Isterød – Æbelholt Kloster (Isterødvejen)

7,217

36:0452

43:0662

528

Vinding – Gårslev – Fredericia

14,144

5:0113

20:0181

530

Mørdrupvej

0,302

0:0067

0:0369

532

Ringvejen i Randers

3,598

0:0000

3:0637

609

Assens – Nørre Aaby

27,286

0:0000

27:1030

614

Næstved – Rønnede

13,732

3:0800

17:0545

617

Næstved – Bårse

14,788

0:0131

16:0827

619

Vordingborg – Kalvehave

10,842

4:0277

16:0333

628

Rettestrup – Øverup

5,702

2:0328

8:0789

630

Stege – Kalvehave

10,220

0:0382

10:0785

704

Nyborg – Bøjden

54,425

1:0048

56:0970

714

Svendborg – Faaborg

25,478

2:0264

27:0937

1563

Edwin Rahrs vej

0,234

9:0073

9:0335

5868

Ny Esbjergvej i Kolding

0,098

68:0461

68:0564

600338

Ølholm – Horsens

14,443

85:0684

100:0127

600514

Give – Billund

5,382

4:0550

9:0932

350532

Kong Frederik IX’s Bro (Guldborgsund)

0,295

1:0102

1:0398

350700

Storstrømsbroen (Storstrømmen)

3,199

97:0362

100:0499

350701

Masnedsundbroen (Masnedsund)

0,202

94:0729

94:0931

9650341

Gamle Lillebæltsbro (Lillebælt)

1,178

48:0278

49:0456

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, EU-Tidende 2014, nr. L 155, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.

2. Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 17 a, § 17 b, stk. 2-3, § 17 c, § 17 d, § 17 e, stk. 2, § 17 f, § 17 g, stk. 2-10, § 17 h-n, § 17 r, § 132, stk. 8-9, § 135, stk. 1, og bilag 4.

3. Lovændringen vedrører § 80, stk. 3-4.

4. Lovændringen vedrører § 138.

5. Lovændringen vedrører § 80, stk. 1 og 3.

6. Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område.

7. Jf. definitionen for lufthavne i Chicagooverenskomsten af 1944 om oprettelse af organisationen for international luftfart (bilag 14).

8. Ved motortrafikveje forstås veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.

9. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

10. Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991.

11. Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

12. Direktiv 2009/31 af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2004/35/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006.

13. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, side 1).

14. Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, side 18) 25.4.2014 L 124/18 Den Europæiske Unions Tidende DA.