Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 26 b

§ 26 b. Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf 1 formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger derudover efter indstilling

  1. 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

  2. 1 fra KL,

  3. 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,

  4. 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling,

  5. 1 fra Danske A-kasser og

  6. 1 fra Skattestyrelsen.

Stk. 2. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Stk. 3. Medlemmerne, herunder formanden, og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 4. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretariatsfunktion.

Opgaver

Kilde: Retsinformation.dk