Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 122
§ 122. Finanstilsynet skal påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland at angive sit korrekte referenceland, hvis det, inden for 2 år efter at forvalteren har erhvervet sin tilladelse, fremgår af forvalterens faktiske forretningsmæssige udvikling i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at
-
den markedsføringsstrategi, som forvalteren fik sin tilladelse på grundlag af, ikke er blevet fulgt,
-
forvalteren har afgivet urigtige oplysninger omkring den markedsføringsstrategi, som forvalteren fik sin tilladelse på grundlag af, eller
-
forvalteren har ændret sin markedsføringsstrategi uden at underrette Finanstilsynet herom, jf. § 121, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis forvalteren ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet efter stk. 1, skal Finanstilsynet inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.
Kilde: Retsinformation.dk