§ Ferieloven · kapitel 22 af 22
Kapitel 11 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 152 af 20/02/2024
§ 47. Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 49 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, ophæves.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på ferie, som inden lovens ikrafttræden er varslet til afholdelse helt eller delvis i september 2020, eller på ferie, som er optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser fastsat efter denne lov.
§ 48. Ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, ferie overført fra tidligere ferieår og ferie for lønmodtagere omfattet af § 2 a i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den 31. august 2020, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter denne lov. Lønmodtageren kan anmode om at få optjent betalt ferie ud over 20 dage udbetalt.
Stk. 2. Optjent ferie, der efter § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som affattet ved denne lovs § 49, nr. 3, ikke kan afholdes eller udbetales, behandles efter reglerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
§§ 49-53. (Udelades)
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 496 af 1. maj 20192) (Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse og udbetaling fra fonden ved dødsfald m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1538 af 12. december 20233) (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.
Stk. 5-15. (Udelades)
Stk. 16. Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 9, i ferieloven som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 35, stk. 9, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 17-19. (Udelades)
Lov nr. 1539 af 12. december 20234) (Genindførelse af bagatelgrænser for udbetaling af uhævede feriepenge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2023.
Stk. 2. § 24 a i lov om ferie som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 1, nr. 10, finder anvendelse på ferie optjent fra den 1. september 2022.
Stk. 3 og 4. (Udelades)
Beskæftigelsesministeriet, den 20. februar 2024
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Kirsten Brix Pedersen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 11.
-
Lovændringen vedrører § 22, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, § 34, stk. 3, § 35, stk. 3 og 9, § 46, stk. 2, og § 47, stk. 5 og 6.
-
Lovændringen vedrører § 35, stk. 4 og 9, og § 37 a.
-
Lovændringen vedrører §§ 23 a og 24 a, § 26, stk. 2, § 31, stk. 1, 3 og 5, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2 og 4, og § 39, stk. 1 og 2.