Friskoleloven § 8

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for Børne- og Undervisningsministeriets sagsbehandling, anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Kilde: Retsinformation.dk