§ Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v. · kapitel 20 af 30
Kapitel 5 – Sundhedsadvarsler på tobaksvarer, tobakssurrogater m.v.
LBK nr 1161 af 04/11/2024
§ 19. Den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med sundhedsadvarsler på dansk.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om antallet og typen af sundhedsadvarsler, som den enkelte kategori af tobaksvarer skal være forsynet med,
-
sundhedsadvarslernes form, affattelse, layout, placering og størrelse og
-
forbud mod helt eller delvis at skjule eller bryde sundhedsadvarsler, når tobaksvaren markedsføres.
§ 19 a. Fabrikanter og importører af tobakssurrogater skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel, jf. stk. 2.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.