Pensionsloven § 73

§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 914 af 16. december 1998 (Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 83).

Stk. 4. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Stk. 5. § 32 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6. § 33, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3.

Stk. 7. Til personer, som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.


Lov nr. 287 af 12. maj 1999 (Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3. Personer, der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år.


Lov nr. 285 af 25. april 2001 (Førtidspensionsreform)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, nr. 32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 4. § 1 gælder ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3 og 18-21, jf. dog stk. 5, og nr. 30 og 31. For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i § 1, § 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a, §§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1, § 39 a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og § 72 c i lov om social pension.

Stk. 5. Førtidspensionister, der er omfattet af stk. 4, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-20, og af den supplerende pensionsordning, jf. § 33 b i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21. Personer, som har valgt at være omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social pension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af § 33 a i lov om social pension som gældende efter 1. januar 2003.

Stk. 6. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 7. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.

Stk. 8. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.


Lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

Stk. 3-5. (Udelades)

Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.

Stk. 8. Reglerne i § 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden som affattet ved § 12, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende april kvartal 2003 eller tidligere.


Lov nr. 327 af 18. maj 2005 (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.


Lov nr. 429 af 28. april 2010 (Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.


Lov nr. 1603 af 22. december 2010 (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den hidtil gældende § 9 i lov om social pension finder fortsat anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for ret til folkepension for udlændinge, som er meddelt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, som er indrejst i Danmark før lovens ikrafttræden, og som har opnået folkepensionsalderen før den 1. januar 2021.


Lov nr. 1386 af 28. december 2011 (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2-11, træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af vedtagelsen af denne lov.


Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 og 3. (Udelades)

Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.

§ 26

Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 24, og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdige i Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, og som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdige i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.

Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.

Stk. 7-9. (Udelades)

Stk. 10. På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-3 og 24, videregiver Københavns Kommune senest den 1. januar 2013 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2013.

§ 27

Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:

  1. Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.

  2. Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3.

  3. Udbetaling Danmark i sager efter lovens §§ 4 og 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.

  4. Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.


Lov nr. 928 af 18. september 2012 (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringerne af § 72 d, stk. 1, i lov om social pension som affattet ved § 7, nr. 5.

Stk. 3. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 2 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.


Lov nr. 1380 af 23. december 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.

Stk. 2-6. (Udelades)

Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.

§ 22

Stk. 1-9. (Udelades)

Stk. 10. § 3, stk. 5, i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 11, nr. 1, finder ikke anvendelse for førtidspensionister, der ved lovens ikrafttræden har ret til førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. For sådanne sager finder den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension anvendelse.

Stk. 11. §§ 16-19 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, finder ikke anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Stk. 12. Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres med virkning fra den 1. januar 2013 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til administration og forvaltning sammen med fondens øvrige formue.

Stk. 13. For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 14.

Stk. 14. Kontohaverens indestående efter stk. 13 opdeles i et garantibidrag, som udgør 80 pct. af indeståendet, der anvendes til erhvervelse af garanteret pension, og et bonusbidrag, som overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale.

Stk. 15. Garantibidraget efter stk. 14 anvendes til erhvervelse af garanteret pension den 1. januar 2013 efter en af beskæftigelsesministeren fastsat tarif, jf. stk. 16. Før erhvervelse af garanteret pension fradrages der ikke beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en tarif, jf. stk. 15. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 17. Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i perioden fra den 1. januar 1949 til den 31. december 1952, kan dog vælge, at erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er fastsat efter § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.

Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 17.

Stk. 19. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om overførslen den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 13-17.

Stk. 20. § 16, nr. 1-3, i denne lov har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 21. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.

Stk. 22. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.

§ 23

En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.


Lov nr. 218 af 5. marts 2013 (Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. april 2013.

§ 5

Stk. 1. Udbetaling Danmark skal senest den 31. maj 2013 give modtagere af førtidspension og modtagere af invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skriftlig meddelelse om ret til overgang til retten til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2.

Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen skal på hver sit myndighedsområde vejlede førtidspensionister, der anmoder herom, om konsekvenser ved at overgå til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2. Vejledningen skal gives på baggrund af pensionistens konkrete aktuelle forhold.

Stk. 3. Personer, der har anmodet Udbetaling Danmark om overgang til ret til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, er omfattet af ret til førtidspension efter lov om social pension med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter den nærmeste måned, efter anmodning er indgivet, jf. dog stk. 8.

Stk. 4. For personer, der er overgået til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, udbetaler Udbetaling Danmark et korrektionsbeløb for perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. i den måned, hvori der er ret til førtidspension efter lov om social pension, dog længst indtil den 31. december 2013. Korrektionsbeløbet opgøres som forskellen mellem det faktisk udbetalte grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, den ekstra tillægsydelse og erhvervsudygtighedsbeløb i den måned, hvori der anmodes om overførsel af ret til førtidspension efter lov om social pension, og den første månedlige udbetaling af førtidspension efter lov om social pension, jf. stk. 3. Korrektionsbeløbet ydes for hver af de måneder, hvori der er udbetalt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i 2013. Et negativt samlet korrektionsbeløb sættes til nul. Korrektionsbeløbet udbetales sammen med den første månedlige udbetaling af førtidspension efter lov om social pension. Korrektionsbeløbet er skattefrit.

Stk. 5. Udgifter til korrektionsbeløbet, jf. stk. 4, afholdes af henholdsvis staten og kommunen. Staten og kommunen afholder udgifterne til korrektionsbeløbet med den samme forholdsmæssige procentsats, hvormed staten og kommunen hidtil har afholdt udgifterne til den pågældendes grundbeløb og pensionstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 6. Udbetaling Danmarks afgørelse om korrektionsbeløb, jf. stk. 4, kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 7. For personer, der efter § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, har ret til førtidspension efter lov om social pension, omfatter retten til at modtage pension i udlandet ikke førtidspensionens pensionstillæg.

Stk. 8. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, videreføres de rettigheder og pligter efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der fremgår af lovens § 2, § 3, stk. 1-3, og §§ 4, 5, 8 og 9.

Stk. 9. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, finder § 32 b i lov om social pension om den første pensionsberegning ikke anvendelse. Pensionen fastsættes og omregnes efter § 39 i lov om social pension.

Stk. 10. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, udbetales førtidspension månedsvis forud, hvis førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. blev udbetalt forud.

Stk. 11. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, indbetales bidrag til ATP, jf. § 33 a i lov om social pension, med virkning fra den 1. i den måned, hvor den pågældende har ret til førtidspension efter reglerne i lov om social pension.

Stk. 12. Krav på tilbagebetaling af pension, jf. §§ 42 og 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan fratrækkes i korrektionsbeløbet, jf. stk. 4. Hvis kravet ikke kan dækkes i korrektionsbeløbet, fratrækkes det resterende krav i pensionen efter § 32 i lov om social pension.


Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark)15) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2013.

Stk. 2. Udbetaling Danmark færdigbehandler sager på sagsområder, der som følge af lovens §§ 3-6 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, og som ikke inden lovens ikrafttræden er endeligt afsluttet af Pensionsstyrelsen. Told- og skatteforvaltningen færdigbehandler sager, der som følge af lovens § 9 overføres til behandling i told- og skatteforvaltningen, hvis de ikke er blevet afgjort af Pensionsstyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan uden fornyet samtykke behandle sager efter stk. 2, hvis borgeren har givet samtykke til Pensionsstyrelsen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Udbetaling Danmark overtager Pensionsstyrelsens krav mod borgeren og borgerens krav mod Pensionsstyrelsen, der måtte foreligge ved lovens ikrafttræden, i sager, der som følge af lovens §§ 3-5 overføres til Udbetaling Danmark.


Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Kilde: Retsinformation.dk