← Taxiloven

§ Taxiloven · kapitel 21 af 26

Kapitel 8 – Godkendelse af uddannelsessteder m.v.

LBK nr 1051 af 17/09/2024

§ 30. Transportministeren godkender de uddannelsessteder, der tilbyder kursus som nævnt i § 7, stk. 2, nr. 6. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.

Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser til kursus som nævnt i § 7, stk. 2, nr. 6, herunder krav om at kunne dokumentere sine danskkundskaber, om indholdet af kurset, krav til prøver og krav til godkendelse af uddannelsessteder efter stk. 1, herunder krav til undervisere og udstyr.

§ 31. Transportministeren fører tilsyn med uddannelsessteder godkendt i henhold til § 30, stk. 1.

Stk. 2. Et godkendt uddannelsessted efter § 30, stk. 1, skal give transportministeren adgang til uddannelsesstedet med tilhørende lokaler, udlevere dokumenter, som relaterer sig til det godkendte kursus, og bistå ved tilsynet.

§ 32. Transportministeren kan tilbagekalde en godkendelse udstedt til et godkendt uddannelsessted, hvis

  1. uddannelsesstedet groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for godkendelsen eller

  2. der ikke har været uddannelsesvirksomhed inden for de seneste 12 måneder.