← Privatvejsloven

§ Privatvejsloven · kapitel 32 af 32

Kapitel 16 – Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

LBK nr 1050 af 17/09/2024

§ 101. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)

§ 102. Ved lovens ikrafttræden, jf. § 101, stk. 1, ophæves lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i privatvejsloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

Stk. 3. (Udelades)

§§ 103-107. (Udelades)

§ 108. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 679 af 3. juni 2023 (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderinger for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 45

Stk. 1. Loven træder i kraft den 5. juni 2023, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-6. (Udelades)


Lov nr. 1568 af 12. december 2023 (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. (Udelades)

Transportministeriet, den 17. september 2024

Thomas Danielsen

/ Lasse Mohr-Winterberg

Officielle noter

  1. Lovændringen vedrører § 100.

  2. Lovændringen vedrører § 4 og kapitel 7 a.