§ Opkrævningsloven · kapitel 14 af 14
Kapitel 7 – Ikrafttræden
LBK nr 1040 af 13/09/2024
§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Den i § 7, stk. 1, nævnte rentesats fastsættes til 1,3 pct. for renter, der påløber i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001, jf. dog 3. pkt. Uanset 1. pkt. kan der beregnes en rente efter fremgangsmåden i § 7, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at denne rente skal have virkning for renter, der påløber fra et af skatteministeren fastsat tidspunkt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Uanset § 12 kan tilbagebetaling af for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 1. januar 2002 afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbene i den førstkommende indbetaling af A-skat, henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag, medmindre særlige forhold taler imod.
Stk. 4. I det omfang opkrævning sker efter lovens ikrafttræden, finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse på opkrævning af skatter og afgifter vedrørende perioder, der ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Fritagelse for betaling efter § 8 kan kun meddeles for krav, der er opstået efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 6. § 13 har virkning for overdragelser (transporter), som er kommet frem til told- og skatteforvaltningen efter den 6. oktober 1999. Med hensyn til overdragelser af fordringer mod told- og skatteforvaltningen kan told- og skatteforvaltningen efter 1. januar 2005 foretage modregning over for overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde kan told- og skatteforvaltningen dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 13. september 2024
P.M.V. Michael Skaarup
/ Annemette Ottosen
Bilag 1
Liste A
-
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
-
Lov om afgift af spiritus m.m.
-
Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift efter kapitel 2.
-
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
-
Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
-
Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
-
Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
-
Emballageafgiftsloven.
-
Lov om forskellige forbrugsafgifter bortset fra afsnit IX.
-
Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
-
Lov om afgift af konsum-is.
-
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
-
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
-
Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
-
Lov om visse miljøafgifter.
-
Lov om afgift af svovl.
-
Lov om afgift af affald og råstoffer.
-
Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift).
-
Lov om afgift af elektricitet.
-
Lov om afgift af visse flyrejser.
-
Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
-
Lov om afgift af spildevand.
-
Lov om afgift af ledningsført vand.
-
Lov om afgift af lønsum m.v.
-
Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
-
Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.
-
Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.
-
Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
-
Lov om afgift af kvælstofoxider.
-
Lov om afgift af skadesforsikringer.
-
Pvc-afgiftsloven.
Liste B
- Kildeskatteloven.