Bekendtgørelse af lov om Udbetaling Danmark § 11 a

§ 11 a. Udbetaling Danmark og kommunen har efter forudgående samtykke fra borgeren, i det omfang det er nødvendigt for oplysningen af en ansøgningssag om kontante ydelser og økonomiske tilskud, adgang til et it-system, hvoraf det fremgår,

  1. om der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren, og

  2. hvilket kontroltema der bliver undersøgt i sagen.

Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen har til brug for udveksling af nødvendige oplysninger efter §§ 6, 7 og 9-11 uden samtykke fra borgeren terminaladgang til et it-system med oplysninger om,

  1. at der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren,

  2. hvilket kontroltema der bliver undersøgt i sagen,

  3. sagsskridt i kontrolsagen, og

  4. hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder.

Kilde: Retsinformation.dk