Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 68
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 327 af 18. maj 2005 (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse)1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.
Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Lov nr. 429 af 28. april 2010 (Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.
Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.
§ 26
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 24, og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdige i Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, og som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdige i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.
Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.
Stk. 7. Udbetaling Danmark er ved lovens ikrafttræden for § 3 ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, som er oprettet før lovens ikrafttræden.
Stk. 8. På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 4, 5 og 9, videregiver Københavns Kommune senest den 1. august 2012 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. august 2012 til den 30. september 2012.
Stk. 9. På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs § 13, videregiver Københavns Kommune senest den 1. oktober 2012 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. november 2012.
Stk. 10. På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-3 og 24, videregiver Københavns Kommune senest den 1. januar 2013 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2013.
§ 27
Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
-
Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.
-
Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3.
-
Udbetaling Danmark i sager efter lovens §§ 4 og 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.
-
Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.
Lov nr. 218 af 5. marts 2013 (Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. april 2013.
§ 5
Stk. 1. Udbetaling Danmark skal senest den 31. maj 2013 give modtagere af førtidspension og modtagere af invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skriftlig meddelelse om ret til overgang til retten til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2.
Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen skal på hver sit myndighedsområde vejlede førtidspensionister, der anmoder herom, om konsekvenser ved at overgå til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2. Vejledningen skal gives på baggrund af pensionistens konkrete aktuelle forhold.
Stk. 3. Personer, der har anmodet Udbetaling Danmark om overgang til ret til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, er omfattet af ret til førtidspension efter lov om social pension med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter den nærmeste måned, efter anmodning er indgivet, jf. dog stk. 8.
Stk. 4. For personer, der er overgået til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, udbetaler Udbetaling Danmark et korrektionsbeløb for perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. i den måned, hvori der er ret til førtidspension efter lov om social pension, dog længst indtil den 31. december 2013. Korrektionsbeløbet opgøres som forskellen mellem det faktisk udbetalte grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, den ekstra tillægsydelse og erhvervsudygtighedsbeløb i den måned, hvori der anmodes om overførsel af ret til førtidspension efter lov om social pension, og den første månedlige udbetaling af førtidspension efter lov om social pension, jf. stk. 3. Korrektionsbeløbet ydes for hver af de måneder, hvori der er udbetalt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i 2013. Et negativt samlet korrektionsbeløb sættes til nul. Korrektionsbeløbet udbetales sammen med den første månedlige udbetaling af førtidspension efter lov om social pension. Korrektionsbeløbet er skattefrit.
Stk. 5. Udgifter til korrektionsbeløbet, jf. stk. 4, afholdes af henholdsvis staten og kommunen. Staten og kommunen afholder udgifterne til korrektionsbeløbet med den samme forholdsmæssige procentsats, hvormed staten og kommunen hidtil har afholdt udgifterne til den pågældendes grundbeløb og pensionstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 6. Udbetaling Danmarks afgørelse om korrektionsbeløb, jf. stk. 4, kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 7. For personer, der efter § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, har ret til førtidspension efter lov om social pension, omfatter retten til at modtage pension i udlandet ikke førtidspensionens pensionstillæg.
Stk. 8. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, videreføres de rettigheder og pligter efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der fremgår af lovens § 2, § 3, stk. 1-3, og §§ 4, 5, 8 og 9.
Stk. 9. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, finder § 32 b i lov om social pension om den første pensionsberegning ikke anvendelse. Pensionen fastsættes og omregnes efter § 39 i lov om social pension.
Stk. 10. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, udbetales førtidspension månedsvis forud, hvis førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. blev udbetalt forud.
Stk. 11. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, indbetales bidrag til ATP, jf. § 33 a i lov om social pension, med virkning fra den 1. i den måned, hvor den pågældende har ret til førtidspension efter reglerne i lov om social pension.
Stk. 12. Krav på tilbagebetaling af pension, jf. §§ 42 og 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan fratrækkes i korrektionsbeløbet, jf. stk. 4. Hvis kravet ikke kan dækkes i korrektionsbeløbet, fratrækkes det resterende krav i pensionen efter § 32 i lov om social pension.
Stk. 13. (Ophævet)
Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Stk. 2. Udbetaling Danmark færdigbehandler sager på sagsområder, der som følge af lovens §§ 3-6 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, og som ikke inden lovens ikrafttræden er endeligt afsluttet af Pensionsstyrelsen. Told- og skatteforvaltningen færdigbehandler sager, der som følge af lovens § 9 overføres til behandling i told- og skatteforvaltningen, hvis de ikke er blevet afgjort af Pensionsstyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan uden fornyet samtykke behandle sager efter stk. 2, hvis borgeren har givet samtykke til Pensionsstyrelsen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Udbetaling Danmark overtager Pensionsstyrelsens krav mod borgeren og borgerens krav mod Pensionsstyrelsen, der måtte foreligge ved lovens ikrafttræden, i sager, der som følge af lovens §§ 3-5 overføres til Udbetaling Danmark.
Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk