VE-loven § 2s
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 4, 6, 9 og 10, finder ikke anvendelse for solcelleanlæg på søer, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før lovens ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om forundersøgelsestilladelse uden for udbud efter § 22, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles etableringstilladelse efter § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed for andre efter § 24, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1. januar 2017 og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2-4, i lov om fremme af vedvarende energi om brug af vetoret efter § 22 b, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse på nedlæggelse af veto mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse. Vetoretten skal benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstilladelse.
Lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (power-to-x), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk