← Autorisationsloven

§ Autorisationsloven · kapitel 53 af 56

Kapitel 25

LBK nr 1008 af 29/08/2024

§ 71. Ved kosmetisk behandling forstås korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om kosmetiske behandlinger eller behandlingsmetoder, der medfører risiko for patientsikkerheden, herunder risiko for komplikationer eller bivirkninger. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om, at de i 1. pkt. nævnte behandlinger eller behandlingsmetoder alene må udføres af personer, der har særlige faglige kvalifikationer.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om behandlingsudstyr til brug for kosmetiske behandlinger, hvis anvendelse indebærer risiko for patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om, at det i 1. pkt. nævnte behandlingsudstyr alene må anvendes af personer, der har særlige faglige kvalifikationer.

Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om form og indhold af den information, der skal gives patienten i forbindelse med kosmetisk behandling, herunder om krav til betænkningstid for patienten og om, hvem informationen skal gives af.

§ 72. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at kosmetisk behandling, der udføres af autoriserede sundhedspersoner eller disses medhjælp, skal registreres i Styrelsen for Patientsikkerhed, og om, at registreringen er en betingelse for, at kosmetisk behandling kan udføres i privat regi af autoriserede sundhedspersoner.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at der af de autoriserede sundhedspersoner, der praktiserer med kosmetisk behandling, opkræves et årligt gebyr for Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter i forbindelse med registreringsordningen.

Afsnit III a

Forbud mod konstruktion af en kunstig hymen

Kapitel 25 a

§ 72 a. Det er ikke tilladt at konstruere en kunstig hymen for skedeindgangen.

Afsnit IV

Øvrige bestemmelser om sundhedsfaglig virksomhed