← Jagt- og vildtforvaltningsloven

§ Jagt- og vildtforvaltningsloven · kapitel 15 af 18

Kapitel 6 – Vildtskader

LBK nr 639 af 26/05/2023

§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering foretages for at

  1. imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

  2. imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

  3. imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

  4. beskytte flora og fauna og

  5. hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.

Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.

§ 38. Miljøministeren kan pålægge en grundejer at foretage nærmere angivne foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 37.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke udfører foranstaltningen, kan miljø- og fødevareministeren lade den foretage.